Engero 7
1 Mutabani nyweeza ebigambo byange, era okuumenga ebiragiro byange.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
2 Kwata ebiragiro byange obeere mulamu, n’amateeka gange ogakuume ng’emmunye y’eriiso lyo;
vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 togalekanga kuva mu ngalo zo, gawandiike ku mutima gwo.
bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
4 Amagezi gatwalire ddala nga mwannyoko, n’okutegeera, ng’owooluganda ow’omu kika kyo.
sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
5 Binaakuwonyanga omukazi omwenzi, omukazi omutambuze awaanawaana n’ebigambo ebisendasenda.
at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 Lumu nnali nnyimiridde ku ddirisa ly’ennyumba yange.
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 Ne ndaba mu bavubuka abatoototo, omulenzi atalina magezi,
og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 ng’ayita mu luguudo okumpi n’akafo k’omukazi omwenzi, n’akwata ekkubo eridda ku nnyumba y’omukazi oyo,
han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
9 olw’eggulo ng’obudde buzibye, ekizikiza nga kikutte.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Awo omukazi n’ajja okumusisinkana ng’ayambadde nga malaaya, ng’ajjudde ebirowoozo eby’obukaba mu mutima gwe.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 Omukazi omukalukalu, atambulatambula ennyo atabeerako waka,
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 wuuyo mu luguudo, wuuyo mu bifo ebikuŋŋaanirwamu, mu buli kafo konna ng’ateega!
snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
13 N’amuvumbagira, n’amunywegera era ng’amutunuulidde nkaliriza n’amaaso agatatya n’amugamba nti:
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 “Nnina ssaddaaka ez’ebiweebwayo olw’emirembe, leero ntukiriza obweyamo bwange.
"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Noolwekyo nzize okukusisinkana, mbadde njagala nnyo okukulaba, era kaakano nkusanze.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Obuliri bwange mbwaze bulungi n’engoye eza linena ava mu Misiri.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
17 Mbukubye n’akaloosa, n’omugavu, n’obubaane, ne kinamoni, ne kalifuuwa.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Jjangu tuwoomerwe omukwano okutuusa obudde okukya; leka twesanyuse ffembi mu mukwano.
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Kubanga baze taliiyo eka; yatambula olugendo luwanvu:
Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
20 Yagenda n’ensawo y’ensimbi; era alikomawo nga wayiseewo wiiki bbiri.”
Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
21 Yamusendasenda n’ebigambo ebisikiriza; n’amuwabya n’ebigambo ebiwoomerera.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Amangwago omuvubuka n’amugoberera ng’ente etwalibwa okuttibwa obanga empeewo egwa mu mutego,
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 okutuusa akasaale lwe kafumita ekibumba kyayo, ng’akanyonyi bwe kanguwa okugwa mu mutego, so tamanyi ng’alifiirwa obulamu bwe.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Kaakano nno batabani bange mumpulirize, era musseeyo nnyo omwoyo eri ebigambo byange.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Temukkiriza mitima gyammwe kugoberera bigambo bye; temukkiriza bigere byammwe kukyamira mu makubo ge.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
26 Kubanga bangi bazikiridde, ddala ab’amaanyi bangi bagudde.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
