Engero 7
1 Mutabani nyweeza ebigambo byange, era okuumenga ebiragiro byange.
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 Kwata ebiragiro byange obeere mulamu, n’amateeka gange ogakuume ng’emmunye y’eriiso lyo;
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 togalekanga kuva mu ngalo zo, gawandiike ku mutima gwo.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Amagezi gatwalire ddala nga mwannyoko, n’okutegeera, ng’owooluganda ow’omu kika kyo.
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 Binaakuwonyanga omukazi omwenzi, omukazi omutambuze awaanawaana n’ebigambo ebisendasenda.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 Lumu nnali nnyimiridde ku ddirisa ly’ennyumba yange.
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 Ne ndaba mu bavubuka abatoototo, omulenzi atalina magezi,
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 ng’ayita mu luguudo okumpi n’akafo k’omukazi omwenzi, n’akwata ekkubo eridda ku nnyumba y’omukazi oyo,
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 olw’eggulo ng’obudde buzibye, ekizikiza nga kikutte.
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 Awo omukazi n’ajja okumusisinkana ng’ayambadde nga malaaya, ng’ajjudde ebirowoozo eby’obukaba mu mutima gwe.
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 Omukazi omukalukalu, atambulatambula ennyo atabeerako waka,
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 wuuyo mu luguudo, wuuyo mu bifo ebikuŋŋaanirwamu, mu buli kafo konna ng’ateega!
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 N’amuvumbagira, n’amunywegera era ng’amutunuulidde nkaliriza n’amaaso agatatya n’amugamba nti:
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 “Nnina ssaddaaka ez’ebiweebwayo olw’emirembe, leero ntukiriza obweyamo bwange.
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 Noolwekyo nzize okukusisinkana, mbadde njagala nnyo okukulaba, era kaakano nkusanze.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Obuliri bwange mbwaze bulungi n’engoye eza linena ava mu Misiri.
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 Mbukubye n’akaloosa, n’omugavu, n’obubaane, ne kinamoni, ne kalifuuwa.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Jjangu tuwoomerwe omukwano okutuusa obudde okukya; leka twesanyuse ffembi mu mukwano.
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 Kubanga baze taliiyo eka; yatambula olugendo luwanvu:
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 Yagenda n’ensawo y’ensimbi; era alikomawo nga wayiseewo wiiki bbiri.”
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 Yamusendasenda n’ebigambo ebisikiriza; n’amuwabya n’ebigambo ebiwoomerera.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Amangwago omuvubuka n’amugoberera ng’ente etwalibwa okuttibwa obanga empeewo egwa mu mutego,
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 okutuusa akasaale lwe kafumita ekibumba kyayo, ng’akanyonyi bwe kanguwa okugwa mu mutego, so tamanyi ng’alifiirwa obulamu bwe.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Kaakano nno batabani bange mumpulirize, era musseeyo nnyo omwoyo eri ebigambo byange.
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Temukkiriza mitima gyammwe kugoberera bigambo bye; temukkiriza bigere byammwe kukyamira mu makubo ge.
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 Kubanga bangi bazikiridde, ddala ab’amaanyi bangi bagudde.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
