Engero 5
1 Mutabani, ossangayo omwoyo eri ebiragiro byange, era owulirizanga bulungi ebigambo byange eby’amagezi,
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 olyoke oyige okusalawo okw’amagezi, era akamwa ko kavengamu eby’obutegevu.
at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
3 Kubanga emimwa gy’omukazi omwenzi gitonnya omubisi gw’enjuki, n’ebigambo bye biweweevu okusinga omuzigo;
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 naye enkomerero ya byonna, akaawa ng’omususa era asala ng’ekitala eky’obwogi obubiri.
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol h7585)
6 Tafaayo ku kkubo lya bulamu, amakubo ge gaakyamakyama dda, naye nga takimanyi.
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 Kaakano, batabani bange mumpulirize, temuvanga ku bigambo bya kamwa kange.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 Mwewalenga omukazi oyo era temusembereranga luggi lwa nnyumba ye;
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 si kulwa nga mufiirwa ekitiibwa kyammwe, n’okumalira ebiseera byammwe ku oyo alina ettima,
at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
10 ate si kulwa nga b’otolina ky’obamanyiiko bakwavuwaza, n’amaanyi go n’ogamalira ku maka g’omulala.
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 Ku nkomerero y’obulamu bwo olisinda, ennyama yo n’omubiri gwo nga biweddewo.
saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
12 Oligamba nti, “Nga nakyawa okulabulwa, n’omutima gwange ne gukyawa okunenyezebwa,
og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
13 era ne sigondera ddoboozi ly’abasomesa bange, wadde okussaayo omwoyo eri abo abampanga amagezi.
saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 Ntuuse ku njegoyego z’okuzikirira nga ndi wakati mu kuŋŋaaniro ly’ekibiina.”
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
15 Onoonywanga amazzi ag’omu kidiba kyo, n’amazzi agava mu luzzi lwo goonoonywanga.
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 Ensulo zo zisaanye okukulukutira mu nguudo, n’enzizi zo mu bifo ebigazi eby’omu kibuga?
lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
17 Leka bibeere bibyo wekka, bireme kugabanibwako b’otomanyiiko n’akamu.
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 Kale leka ensulo yo ebeere n’omukisa, era osanyuke ne mukazi wo ow’omu buvubuka bwo.
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Ng’ennangaazi eyeeyagaza n’empeewo esanyusa, leka okusuuta kwe kukumalenga ennaku zonna era naye akwetoloozenga okwagala kwe.
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 Lwaki mwana wange osendebwasendebwa omukazi omwenzi, n’ogwa mu kifuba ky’omukazi w’omusajja omulala?
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 Kubanga Mukama alaba amakubo g’omuntu gonna, era n’akebera n’amakubo ge gonna.
Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 Ebikolwa by’omukozi w’ebibi bimufuukira omutego, era emiguwa gy’ebikolwa bye ebibi girimusibira ddala.
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 Alifa, kubanga yagaana okwekuuma, era alizikirira olw’obusirusiru bwe obungi.
han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.
