Engero 5
1 Mutabani, ossangayo omwoyo eri ebiragiro byange, era owulirizanga bulungi ebigambo byange eby’amagezi,
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 olyoke oyige okusalawo okw’amagezi, era akamwa ko kavengamu eby’obutegevu.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 Kubanga emimwa gy’omukazi omwenzi gitonnya omubisi gw’enjuki, n’ebigambo bye biweweevu okusinga omuzigo;
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 naye enkomerero ya byonna, akaawa ng’omususa era asala ng’ekitala eky’obwogi obubiri.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Tafaayo ku kkubo lya bulamu, amakubo ge gaakyamakyama dda, naye nga takimanyi.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Kaakano, batabani bange mumpulirize, temuvanga ku bigambo bya kamwa kange.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Mwewalenga omukazi oyo era temusembereranga luggi lwa nnyumba ye;
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 si kulwa nga mufiirwa ekitiibwa kyammwe, n’okumalira ebiseera byammwe ku oyo alina ettima,
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 ate si kulwa nga b’otolina ky’obamanyiiko bakwavuwaza, n’amaanyi go n’ogamalira ku maka g’omulala.
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 Ku nkomerero y’obulamu bwo olisinda, ennyama yo n’omubiri gwo nga biweddewo.
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 Oligamba nti, “Nga nakyawa okulabulwa, n’omutima gwange ne gukyawa okunenyezebwa,
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 era ne sigondera ddoboozi ly’abasomesa bange, wadde okussaayo omwoyo eri abo abampanga amagezi.
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Ntuuse ku njegoyego z’okuzikirira nga ndi wakati mu kuŋŋaaniro ly’ekibiina.”
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Onoonywanga amazzi ag’omu kidiba kyo, n’amazzi agava mu luzzi lwo goonoonywanga.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Ensulo zo zisaanye okukulukutira mu nguudo, n’enzizi zo mu bifo ebigazi eby’omu kibuga?
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Leka bibeere bibyo wekka, bireme kugabanibwako b’otomanyiiko n’akamu.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Kale leka ensulo yo ebeere n’omukisa, era osanyuke ne mukazi wo ow’omu buvubuka bwo.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Ng’ennangaazi eyeeyagaza n’empeewo esanyusa, leka okusuuta kwe kukumalenga ennaku zonna era naye akwetoloozenga okwagala kwe.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Lwaki mwana wange osendebwasendebwa omukazi omwenzi, n’ogwa mu kifuba ky’omukazi w’omusajja omulala?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Kubanga Mukama alaba amakubo g’omuntu gonna, era n’akebera n’amakubo ge gonna.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Ebikolwa by’omukozi w’ebibi bimufuukira omutego, era emiguwa gy’ebikolwa bye ebibi girimusibira ddala.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 Alifa, kubanga yagaana okwekuuma, era alizikirira olw’obusirusiru bwe obungi.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
