Engero 30
1 Bino bye bigambo bya Aguli mutabani wa Yake; obubaka bwe yawa bwe buno: Bw’ati omusajja ono bwe yagamba Isiyeri, Isyeri ono ne Ukali.
Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2 Ddala Ayi Katonda wange nze nsinga obutategeera, sirina kutegeera kwa bantu.
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
3 Siyize magezi, so n’oyo Omutukuvu simumanyi.
Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
4 Ani eyali alinnye mu ggulu n’akka? Ani eyali akuŋŋaanyiza empewo mu kibatu ky’engalo ze? Ani eyali asibye amazzi mu kyambalo kye? Ani eyatonda enkomerero zonna ez’ensi? Erinnya lye y’ani, ne mutabani we y’ani? Mbulira obanga obimanyi.
Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
5 Buli kigambo kya Katonda kya mazima, era aba ngabo eri abo abamwesiga.
Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.
6 Toyongeranga ku bigambo bye, alemenga okukunenya naawe olabike ng’omulimba.
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
7 Ebintu bibiri bye nkusaba; Ayi Mukama, tobinnyimanga nga sinnafa:
Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 Ebigambo eby’obutaliimu n’eby’obulimba binteeke wala, ate era tonjavuwazanga wadde okungaggawaza, naye ndiisanga emmere eya buli lunaku.
Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,
9 Nneme okukkutanga ne nkwegaana ne njogera nti, “Mukama ye y’ani?” Era nnemenga okuba omwavu ne nziba, ne nvumisa erinnya lya Katonda wange.
at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
10 Tosekeetereranga muweereza eri mukama we, alemenga okukukolimira, naawe omusango ne gukusinga.
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.
11 Waliwo abo abakolimira bakitaabwe ne batasabira na bannyaabwe mukisa;
Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
12 abo abeeraba ng’abatuukirivu bo mu maaso gaabwe, ate nga tebanaazibwangako bibi byabwe.
en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
13 Waliwo abo ab’amalala amayitirivu, abatunuza okwemanya okw’ekitalo,
en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14 n’ebeerayo abo abalina amannyo agali ng’ebitala, n’emba zaabwe nga zirimu ebiso, okusaanyaawo abaavu mu nsi, n’abo abali mu kwetaaga.
en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 Ekinoso kirina bawala baakyo babiri abaleekaana nti, “Mpa! mpa!” Waliwo ebintu bisatu ebitakkuta, weewaawo bina ebitagamba nti, “Matidde,”
Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:
16 Amagombe, olubuto olugumba, ettaka eritakutta mazzi, n’omuliro ogutayogera nti, “Ebyo binaamala!” (Sheol h7585)
Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok. (Sheol h7585)
17 Eriiso ly’oyo anyooma kitaawe, era n’atagondera nnyina, liriggibwamu bannamuŋŋoona ab’omu kiwonvu, ne liriibwa ensega.
Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.
18 Waliwo ebigambo bisatu eby’ekitalo ennyo gye ndi, weewaawo bina bye sitegeera:
Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 Empungu engeri gye yeeyisaamu mu bbanga, n’omusota engeri gye gwewalulamu wakati mu mayinja, n’ekyombo gye kiseeyeeyamu ku nnyanja, n’engeri omusajja gye yeeyisaamu ng’ali n’embeerera.
Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 Bw’ati bwe yeeyisa omukazi omwenzi: alya n’asiimuula emimwa gye n’agamba nti, “Sirina kibi kye nkoze.”
Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«
21 Ensi ekankanira wansi w’ebintu bisatu weewaawo bina:
Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 omuweereza bw’afuuka kabaka, n’omusirusiru bw’akutta emmere;
En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,
23 n’omukazi eyadibira mu ddya; n’omuweereza omuwala bw’afumbirwa bba wa mugole we.
en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.
24 Waliwo ebintu ebitono bina ku nsi, ebirina amagezi amangi ennyo.
Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:
25 Enkolooto bye biwuka ebitalina maanyi mangi, naye byeterekera emmere yaabyo mu kyeya;
Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
26 obumyu busolo bunafu naye bwezimbira ennyumba zaabwo mu mayinja;
Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 enzige tezirina kabaka, kyokka zitabaala zonna mu bibiina byazo;
Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28 omunya oyinza okugukwasa engalo, naye mu mbiri za bakabaka gusangibwamu.
Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29 Waliwo ebintu bisatu ebyesimba obulungi mu kitiibwa nga bitambula, weewaawo bina ebitambulira mu kitiibwa:
Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30 empologoma esinga ensolo zonna amaanyi era kabaka waazo, so tewali gy’esegulira yonna;
Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31 sseggwanga, n’embuzi ennume, ne kabaka eyeetooloddwa eggye lye.
en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
32 Bw’oba ng’obadde okoze eby’obusirusiru ne weegulumiza, obanga obadde oteekateeka okukola ebibi, weekomeko weekwate ku mumwa.
Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund!
33 Kubanga okusunda amata kuzaala omuzigo, n’okunyiga ennyindo kuleeta omusaayi, okutankuula obusungu, bwe kutyo kuleeta entalo.
Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.
