Engero 24
1 Teweegombanga bakozi ba bibi era tobeesemberezanga.
Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
2 Kubanga emitima gyabwe giteesa kukola bya butemu, era akamwa kaabwe koogera ku kukola bya ffujjo.
Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
3 Amagezi ge gazimba ennyumba, n’okutegeera kwe kugiggumiza.
Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
4 Olw’amagezi ebisenge by’ayo bijjula ebintu ebirungi, eby’obugagga ebitalabikalabika eby’omuwendo omungi.
og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
5 Omuntu ow’amagezi aba n’obuyinza, n’omuntu alina okumanya yeeyongera amaanyi.
En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
6 Kubanga okulwana olutalo weetaaga okuluŋŋamizibwa, n’okuluwangula, weetaaga abawi b’amagezi bangi.
Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7 Amagezi gasukkirira nnyo omusirusiru, talina ky’asobola kwogera mu lukuŋŋaana olw’oku wankaaki.
Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
8 Oyo asala enkwe ez’okukola ebibi, aliyitibwa mukujjukujju.
Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
9 Entegeka ez’obusirusiru muvaamu kwonoona, abantu beetamwa omukudaazi.
Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
10 Bw’oyongobera mu kiseera eky’ebizibu, olwo ng’olina amaanyi matono!
Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
11 Odduukiriranga n’owonya abo abatwalibwa okuttibwa, n’abo abali ku njegoyego z’okuttibwa, obawonye okuttirwa obwemage.
Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
12 Bw’ogambanga nti, “Laba kino twali tetukimanyi,” oyo akebera emitima aba talaba? Oyo akuuma obulamu bwo takimanyi? Talisasula buli muntu ng’omulimu gwe bwe guli?
Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
13 Mwana wange olyanga omubisi gw’enjuki kubanga mulungi, omubisi oguva mu bisenge byagwo guwoomerera.
Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
14 Era manya nti amagezi gawoomera emmeeme yo, bw’onoogafuna onoobeera n’essuubi mu bulamu obw’omu maaso, n’essuubi lyo teririkoma.
lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
15 Toteeganga, ng’omunyazi bw’akola ku nnyumba y’omutuukirivu, tonyaganga maka ge.
Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
16 Omuntu omutuukirivu ne bw’agwa emirundi omusanvu, addamu n’ayimuka, naye abakozi b’ebibi basuulibwa mu mitawaana.
Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
17 Tosanyukanga ng’omulabe wo agudde, bwe yeesittalanga omutima gwo gulemenga okujaguza.
Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18 Si kulwa nga Mukama akiraba ne kitamusanyusa, n’amusunguwalira.
at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
19 Teweeraliikiriranga olw’abo abakola ebibi, so abakozi b’ebibi tobakwatirwanga buggya.
Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
20 Kubanga omuntu omubi talina ssuubi mu maaso, ettabaaza y’abakozi b’ebibi erizikizibwa.
Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21 Mwana wange otyanga Mukama, ne kabaka, era teweetabanga na bajeemu.
Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22 Kubanga obusungu bwabwe bulibuubuukira ku bajeemu era ani amaanyi akabi akalibatuukako?
Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
23 Bino nabyo era bigambo by’abalina amagezi. Okwekubiira ng’osala emisango si kirungi.
Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24 Kale oyo agamba azizza omusango nti, “Toliiko ky’ovunaanibwa,” abantu banaamukolimiranga, n’amawanga ganaamwetamwanga.
Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
25 Naye abo abasalira omusobya omusango ne gumusinga banaabanga n’essanyu, n’omukisa omulungi gulibatuukako.
Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 Eky’okuddamu eky’amazima, kiri ng’okunywegerwa.
Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
27 Malirizanga omulimu gwo ogw’ebweru, oteeketeeke ennimiro zo, n’oluvannyuma olyoke weezimbire ennyumba yo.
Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
28 Towanga bujulizi bwa bulimba ku muliraanwa wo, so akamwa ko tekalimbanga.
Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
29 Toyogeranga nti, “Omuntu oyo ndimukola nga bw’ankoze, era ndimusasuza nga bw’ampisizza.”
Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
30 Nayita ku nnimiro ey’omugayaavu, ne mpita ne ku nnimiro y’emizabbibu ey’oyo atalina kutegeera.
Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
31 Kale laba, ng’ennimiro eyo ebunye amaggwa, wansi wonna nga wabikkiddwa omuddo, n’olukomera lwayo olw’amayinja nga lugudde.
og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
32 Ne neekaliriza ne ntegeera ne nfuna ekyokuyiga mu bye nalaba.
Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
33 Otulo otutonotono, n’okusumagira akatono, n’okufunya emikono okuwummulako,
At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
34 obwavu bulikutuukako ng’omutemu, era n’obwetaavu ng’omutemu.
saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
