< Engero 17 >

1 Okulya akamere akaluma awali emirembe, kisinga okuba mu nnyumba ejjudde ebyassava nga mulimu entalo.
Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
2 Omuddu omugezi alifuga omwana wa bowo akwasa ensonyi, era alifuna ebyobusika ng’omu ku baana b’awaka.
Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
3 Entamu erongoosa yakolebwa lwa ffeeza, n’ekikoomi ky’okulongoosa lwa zaabu, naye Mukama agezesa emitima.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
4 Omubi assaayo omwoyo eri eby’obulimba, era n’omulimba awuliriza olulimi olukuusa.
Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
5 Oyo akudaalira omwavu avvoola eyamutonda, n’oyo asanyukira obuyinike bw’abalala talirema kubonerezebwa.
Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
6 Abazzukulu ngule ya bajjajjaabwe, era n’abaana beenyumiririza mu bakadde baabwe.
De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
7 Enjogerannungi teba ya musirusiru, ng’oweekitiibwa bw’atasaana kwogera bya bulimba.
Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
8 Enguzi eri ng’ejjinja ery’omufuusa mu maaso g’oyo agigaba, alowooza nti buli gy’akyukira eneemuyamba.
Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
9 Okwagala tekulondoola nsobi, naye oyo atasonyiwa nsobi akyawaganya ab’omukwano enfirabulago.
Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10 Okunenya kuyamba nnyo omuntu ategeera, okusinga okukuba omusirusiru embooko ekikumi.
Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
11 Omukozi w’ebibi anoonya bujeemu bwereere, era kyaliva asindikirwa omubaka omukambwe.
Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
12 Okusisinkana eddubu enyagiddwako abaana baayo, kisinga okusisinkana omusirusiru mu busirusiru bwe.
Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
13 Omuntu bw’asasula ekibi olw’obulungi, ekibi tekiriva mu nnyumba ye.
Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14 Okutandika oluyombo kuli ng’omuntu bw’asumulula omudumu gw’amazzi, noolwekyo vvaawo ng’oluyombo terunnatandika.
At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15 Eyejjeereza omukozi w’ebibi n’oyo avumirira omutuukirivu, bombi ba muzizo eri Mukama.
At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16 Omusirusiru agasibwa ki okuba ne ssente ezisasulibwa amagezi, ng’ate ye talina mutima gwegomba magezi?
Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
17 Omukwano ogw’amagezi guba gwa lubeerera, era owooluganda yeesigibwa mu biro eby’ennaku.
Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Omuntu atalina magezi awa obweyamo ne yeetema okusasula amabanja ga muliraanwa we.
Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
19 Oyo ayagala ekibi anyumirwa ennyombo, n’oyo akola omulyango omunene ogw’omu maaso gwa bbugwe ye nga guyitiridde obunene gulimuteganya nnyo.
Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
20 Omuntu ow’omutima omubambaavu takulaakulana, n’oyo ow’olulimi olulimba agwa mu katyabaga.
Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
21 Omwana omusirusiru aleetera kitaawe obuyinike, kitaawe w’omusirusiru taba na ssanyu.
Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
22 Omutima ogw’essanyu ddagala ddungi, naye omwoyo omunyiikaavu gukozza omubiri.
Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
23 Omuntu omubi alya enguzi mu kyama, alyoke aziyize amazima okweyoleka.
Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
24 Omuntu omutegeevu, ebirowoozo abissa eri amagezi, naye amaaso g’omusirusiru gasamaalirira ensi gy’ekoma.
Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
25 Omwana omusirusiru buyinike eri kitaawe, era aleeta ennaku eri nnyina eyamuzaala.
Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
26 Si kirungi okuweesa omutuukirivu engassi ey’obwereere wadde okukuba ab’ekitiibwa embooko olw’obwesimbu bwabwe.
At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
27 Omuntu omwegendereza mu bigambo bye abeera n’okutegeera, n’oyo alina omwoyo omuteefu aba muntu wa magezi.
Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
28 Omusirusiru bw’asirika alowoozebwa okuba n’amugezi, era aba mutegeevu bw’afuga akamwa ke.
Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.

< Engero 17 >