Okukungubaga 5
1 Jjukira Ayi Mukama ekitutuuseeko. Tunula olabe ennaku yaffe.
HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel!
2 Omugabo gwaffe guweereddwa bannamawanga, n’amaka gaffe gatwaliddwa abatali ba mu nnyumba.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 Tufuuse bamulekwa abatalina bakitaabwe, ne bannyaffe bafuuse bannamwandu.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 Tusasulira amazzi ge tunywa; n’enku tuteekwa okuzigula.
Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde.
5 Abatucocca batugobaganya; tukooye ate nga tetulina wa kuwummulira.
Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 Twakola endagaano ne Misiri n’Abasuuli okutufuniranga ku mmere.
Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød.
7 Bajjajjaffe baayonoona, ne bafa, naye tubonerezebwa olw’ebikolwa byabwe ebitaali bya butuukirivu.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld.
8 Abaddu be batufuga, tewali n’omu ayinza okutulokola mu mukono gwabwe.
Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem.
9 Tuba kumpi n’okuttibwa nga tunoonya emmere, olw’ekitala ekiri mu ddungu.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Olususu lwaffe luddugadde ng’enziro olw’enjala ennyingi.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 Abakyala ba Sayuuni, n’abawala embeerera ab’omu bibuga bya Yuda bakwatiddwa olw’amaanyi.
De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Abalangira bawanikibbwa baleebeetera ku mikono gyabwe n’abakadde tewali abassaamu kitiibwa.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 Abavubuka bawalirizibwa okusa emmere ku jjinja ne ku lubengo, n’abalenzi batagala nga beetisse entuumu z’enku.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 Abakadde tebakyatuula mu wankaaki w’ekibuga, n’abavubuka tebakyayimba.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 Emitima gyaffe tegikyasanyuka, n’okuzina kwaffe kufuuse kukungubaga.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 Engule egudde okuva ku mitwe gyaffe. Zitusanze kubanga twonoonye!
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 Emitima gyaffe kyegivudde gizirika, era n’amaaso gaffe kyegavudde gayimbaala.
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 Olw’okuba nga olusozi Sayuuni lulekeddwa nga lwereere, ebibe kyebivudde bitambulirako.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 Ggwe, Ayi Mukama obeerera ennaku zonna; entebe yo ey’obwakabaka ya mirembe na mirembe.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone.
20 Lwaki otwelabiririra ddala okumala ennaku ezo zonna? Tuddiremu, Ayi Mukama, tudde gy’oli.
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage?
21 Tukomyewo gy’oli Ayi Mukama, otuzze buggya ng’edda;
Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 wabula ng’otusuulidde ddala, era ng’otusunguwalidde nnyo nnyini obutayagala na kutuddiramu.
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
