Okukungubaga 3
1 Nze muntu eyakangavvulwa n’omuggo ogw’obusungu bwe.
Jeg er den mann som har sett elendighet under hans vredes ris.
2 Angobye mu maaso ge n’antambuliza mu kizikiza, awatali kitangaala;
Mig har han ledet og ført i mørke og ikke i lys.
3 ddala, omukono gwe gunnwanyisizza emirundi egiddiriŋŋanwa olunaku lwonna.
Bare mot mig vender han atter og atter sin hånd den hele dag.
4 Akaddiyizza omubiri gwange n’eddiba lyange era amenye n’amagumba gange.
Han lot mitt kjøtt og min hud fortæres; han knuste mine ben.
5 Antaayizza n’anzijuza obulumi n’okubonaabona.
Han bygget en mur mot mig og omringet mig med bitterhet og møie.
6 Antadde mu kizikiza ng’abafu abaafa edda.
På mørke steder lot han mig bo som de for lenge siden døde.
7 Ankomedde n’okuyinza ne siyinza kudduka, ansibye enjegere ezizitowa.
Han murte igjen for mig, så jeg ikke kan komme ut; han gjorde mine lenker tunge.
8 Ne bwe mukoowoola ne mukaabira nga mmusaba anyambe, okusaba kwange akuggalira bweru.
Om jeg enn ropte og skrek, lukket han sitt øre for min bønn.
9 Anteeredde amayinja mu kkubo lyange era akyamizza amakubo gange.
Han tilmurte mine veier med hugne stener, mine stier gjorde han krokete.
10 Ng’eddubu bwe liteega, n’empologoma bwe yeekweka
En lurende bjørn var han mot mig, en løve i skjul.
11 yansikambula n’anziggya mu kkubo lyange n’antaagulataagula n’andeka awo nga sirina anyamba.
Mine veier gjorde han til avveier, han sønderrev mig og ødela mig.
12 Yanaanuula omutego gwe, n’anteekawo okuba ssabbaawa ey’obusaale bwe.
Han spente sin bue og stilte mig op til mål for sin pil.
13 Yafumita omutima gwange n’obusaale okuva mu mufuko gwe.
Han lot sitt koggers sønner fare inn i mine nyrer.
14 Nafuuka ekisekererwa eri abantu bonna, era bannyooma nga bannyimbirira okuzibya obudde.
Jeg er blitt til latter for alt mitt folk, til en spottesang for dem hele dagen.
15 Anzijuzza ebikaawa era ampadde ekikompe eky’obubalagaze nkinywe.
Han mettet mig med bitre urter, han gav mig rikelig malurt å drikke.
16 Ampadde oluyinjayinja okululya amannyo gange ne gamenyeka; anninnyiridde mu nfuufu.
Han knuste mine tenner, han gav mig småsten å ete, han trykte mig ned i asken.
17 Emmeeme yange terina mirembe, n’okujjukira sijjukira bugagga bwe bufaanana.
Du forkastet mig og tok bort min fred; jeg glemte det som godt er,
18 Era njogera nti, “Ekitiibwa kyange kigenze, n’essuubi lyonna lye nalina mu Mukama limpeddeko.”
og jeg sa: Det er forbi med min kraft og mitt håp til Herren.
19 Nzijukira okubonaabona kwange n’okuwankawanka kwange, n’obulumi n’obubalagaze.
Kom i hu min elendighet og min landflyktighet - malurt og galle!
20 Mbijjukira bulungi era bwe mbirowoozaako omutima gwange gulumwa.
Min sjel kommer det i hu og er nedbøiet i mig.
21 Ebyo byonna mbijjukira, kyenvudde mbeera n’essuubi.
Dette vil jeg ta mig til hjerte, derfor vil jeg håpe:
22 Olw’okwagala kwa Mukama okutaggwaawo, tetulimalibwawo, kubanga ekisa kye tekiggwaawo.
Herrens miskunnhet er det at det ikke er forbi med oss; for hans barmhjertighet har ennu ikke ende.
23 Buli lukya ekisa kyo kiba kiggya; n’obwesigwa bwo bwa lubeerera.
Den er ny hver morgen, din trofasthet er stor.
24 Njogera mu mutima gwange nti, “Mukama gwe mugabo gwange, kyenaava mbeera n’essuubi mu ye.”
Herren er min del, sier min sjel; derfor håper jeg på ham.
25 Mukama mulungi eri abo abamulinamu essuubi, eri oyo amunoonya.
Herren er god mot dem som bier efter ham, mot den sjel som søker ham.
26 Kirungi omuntu okulindirira obulokozi bwa Mukama n’obukkakkamu.
Det er godt at en bier i stillhet efter Herrens frelse.
27 Kirungi omuntu okwetikka ekikoligo kye mu buvubuka bwe.
Det er godt for en mann at han bærer åk i sin ungdom,
28 Atuulenga yekka mu kasirise kubanga Mukama y’akimwambiseemu.
at han sitter ene og tier, når han legger byrder på ham,
29 Leka akweke amaaso ge mu nfuufu, mpozi wanaabaawo essuubi.
at han trykker sin munn i støvet og sier: Kanskje det ennu er håp -
30 Leka aweeyo oluba lwe okukubibwa, era amalibwe n’okuvumibwa.
at han vender sitt kinn til den som slår ham, lar sig mette med hån.
31 Kubanga Mukama taligobera bantu bweru ebbanga lyonna.
For Herren forkaster ikke til evig tid,
32 Newaakubadde ng’aleeta obulumi, aliraga ekisa kubanga okwagala kwe kungi nnyo tekuggwaawo.
men om han bedrøver, så forbarmer han sig igjen efter sin rike miskunnhet;
33 Tagenderera kuleeta bulumi newaakubadde okubonaabona ku baana ba bantu.
for det er ikke av hjertet han plager eller bedrøver menneskenes barn.
34 Mukama akkiriziganya n’okulinnyirira abasibe,
Når nogen knuser alle jordens fanger under sine føtter,
35 n’okuggyako omuntu obwetwaze bwe mu maaso g’Oyo Ali Waggulu Ennyo,
bøier mannens rett for den Høiestes åsyn
36 oba n’obutaba na bwenkanya eri omuntu?
eller gjør en mann urett i hans sak - mon Herren ikke ser det?
37 Ani ayinza okwogera ekintu ne kituukirira, Mukama nga takiragidde?
Hvem talte så det skjedde, uten at Herren bød det?
38 Mu kamwa k’oyo Ali Waggulu Ennyo, si mmwe muva ebigambo eby’okubeerwa n’eby’okubonereza?
Er det ikke fra den Høiestes munn både de onde og de gode ting utgår?
39 Lwaki omuntu omulamu yeemulugunya, bw’abonerezebwa olw’ebibi bye?
Hvorfor klager et menneske som lever? Enhver klage over sin egen synd!
40 Twekebere engeri zaffe, era tuzeetegereze, tudde eri Mukama.
La oss ransake våre veier og granske dem, og la oss vende om til Herren!
41 Tuyimuse emitima gyaffe n’emikono gyaffe eri Katonda mu ggulu, twogere nti,
La oss løfte vårt hjerte og våre hender til Gud i himmelen!
42 “Twayonoona ne tujeema, tokyerabiranga era tonatusonyiwa.
Vi har syndet og vært gjenstridige; du har ikke tilgitt.
43 “Ojjudde obusungu n’otugobaganya, n’otutta awatali kutusaasira.
Du innhyllet dig i vrede og forfulgte oss; du slo ihjel, du sparte ikke.
44 Weebisseeko ekire, waleme okubaawo okusaba n’okumu okutuuka gy’oli.
Du innhyllet dig i skyer, så ingen bønn trengte igjennem.
45 Otufudde obusa n’ebisasiro mu mawanga.
Til skarn og utskudd gjorde du oss midt iblandt folkene.
46 “Abalabe baffe bonna batwogerako ebigambo ebibi.
De spilte op sin munn mot oss alle våre fiender.
47 Tubonyeebonye olw’entiisa n’emitego n’okunyagibwa n’okuzikirizibwa.”
Gru og grav er blitt oss til del, ødeleggelse og undergang.
48 Amaaso gange gakulukuta emigga gy’amaziga olw’okuzikirira kw’abantu bange.
Bekker av tårer rinner fra mitt øie fordi mitt folks datter er gått under.
49 Era amaaso gange ganeeyongeranga okukulukuta amaziga awatali kusirika,
Mitt øie rinner og har ikke ro, det får ingen hvile,
50 okutuusa Mukama lw’alisinzira mu ggulu n’alaba.
før Herrens øie ser ned fra himmelen.
51 Bye ndaba bireeta ennaku ku mutima gwange, olw’ebyo ebyatuuka ku bawala b’ekibuga kyange.
Mitt øie volder min sjel smerte for alle min stads døtres skyld.
52 Abalabe bange banjigganya olutata ne baba ng’abayigga ennyonyi.
Hårdt jaget de mig som en fugl de som var mine fiender uten årsak.
53 Bagezaako okuzikiririza obulamu bwange mu bunnya, ne bankasuukirira amayinja;
De vilde gjøre ende på mitt liv, de vilde kaste mig i brønnen, og de kastet sten på mig.
54 amazzi gaabikka omutwe gwange, ne ndowooza nti, nsanyeewo.
Vannene strømmet over mitt hode; jeg sa: Jeg er fortapt.
55 “Nakoowoola erinnya lyo, Ayi Mukama, nga ndi mu bunnya wansi ennyo;
Jeg påkalte ditt navn, Herre, fra den dypeste brønn.
56 wawulira okwegayirira kwange: toziba matu go eri okukaaba kwange.”
Du hørte min røst; lukk ikke ditt øre for mitt rop, men la mig få lindring!
57 Bwe nakukoowoola wansemberera n’oyogera nti, “Totya!”
Du var nær den dag jeg kalte på dig; du sa: Frykt ikke!
58 Mukama watunula mu nsonga yange, era n’onunula obulamu bwange.
Herre, du har ført min sjels sak, du har frelst mitt liv.
59 Ayi Mukama, walaba ebibi bye bankola, obasalire omusango nga bwe kibagwanira.
Herre, du har sett den urett jeg har lidt; døm i min sak!
60 Walaba bwe bampalana, n’enkwe zaabwe zonna ze bansalira.
Du har sett all deres hevn, alle deres onde råd mot mig.
61 Wawulira bye banvuma, Ayi Mukama Katonda, n’enkwe zaabwe zonna ze bansalira,
Du har hørt deres hån, Herre, alle deres onde råd mot mig,
62 obwama n’ebirowoozo eby’abalabe bange bye bantesaako obudde okuziba.
mine motstanderes tale og deres tanker mot mig den hele dag.
63 Batunuulire mu kutuula kwabwe ne mu kuyimirira kwabwe; bannyooma nga bwe bannyimbirira.
Akt på dem når de sitter, og når de står op! De synger spottesanger om mig.
64 Obasasule nga bwe kibagwanira Ayi Mukama Katonda, olw’ebikolwa eby’emikono gyabwe.
Du vil gjøre gjengjeld mot dem, Herre, efter deres henders gjerning.
65 Osseeko ekibikka ku mitima gyabwe, n’ekikolimo kyo kibabeereko.
Du vil legge et dekke over deres hjerte, din forbannelse vil bli dem til del.
66 Obayigganye mu busungu bwo obazikirize ng’osinziira mu ggulu lya Mukama Katonda.
Du vil forfølge dem i vrede og ødelegge dem, så de ikke mere finnes under Herrens himmel.
