Okukungubaga 3

1 Nze muntu eyakangavvulwa n’omuggo ogw’obusungu bwe.

Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.

2 Angobye mu maaso ge n’antambuliza mu kizikiza, awatali kitangaala;

Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.

3 ddala, omukono gwe gunnwanyisizza emirundi egiddiriŋŋanwa olunaku lwonna.

Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.

4 Akaddiyizza omubiri gwange n’eddiba lyange era amenye n’amagumba gange.

Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.

5 Antaayizza n’anzijuza obulumi n’okubonaabona.

Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.

6 Antadde mu kizikiza ng’abafu abaafa edda.

Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.

7 Ankomedde n’okuyinza ne siyinza kudduka, ansibye enjegere ezizitowa.

Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.

8 Ne bwe mukoowoola ne mukaabira nga mmusaba anyambe, okusaba kwange akuggalira bweru.

Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.

9 Anteeredde amayinja mu kkubo lyange era akyamizza amakubo gange.

Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.

10 Ng’eddubu bwe liteega, n’empologoma bwe yeekweka

Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.

11 yansikambula n’anziggya mu kkubo lyange n’antaagulataagula n’andeka awo nga sirina anyamba.

Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.

12 Yanaanuula omutego gwe, n’anteekawo okuba ssabbaawa ey’obusaale bwe.

Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.

13 Yafumita omutima gwange n’obusaale okuva mu mufuko gwe.

Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.

14 Nafuuka ekisekererwa eri abantu bonna, era bannyooma nga bannyimbirira okuzibya obudde.

Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.

15 Anzijuzza ebikaawa era ampadde ekikompe eky’obubalagaze nkinywe.

Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke

16 Ampadde oluyinjayinja okululya amannyo gange ne gamenyeka; anninnyiridde mu nfuufu.

og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.

17 Emmeeme yange terina mirembe, n’okujjukira sijjukira bugagga bwe bufaanana.

Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.

18 Era njogera nti, “Ekitiibwa kyange kigenze, n’essuubi lyonna lye nalina mu Mukama limpeddeko.”

Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.

19 Nzijukira okubonaabona kwange n’okuwankawanka kwange, n’obulumi n’obubalagaze.

Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!

20 Mbijjukira bulungi era bwe mbirowoozaako omutima gwange gulumwa.

Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.

21 Ebyo byonna mbijjukira, kyenvudde mbeera n’essuubi.

Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:

22 Olw’okwagala kwa Mukama okutaggwaawo, tetulimalibwawo, kubanga ekisa kye tekiggwaawo.

Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.

23 Buli lukya ekisa kyo kiba kiggya; n’obwesigwa bwo bwa lubeerera.

Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.

24 Njogera mu mutima gwange nti, “Mukama gwe mugabo gwange, kyenaava mbeera n’essuubi mu ye.”

Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

25 Mukama mulungi eri abo abamulinamu essuubi, eri oyo amunoonya.

Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.

26 Kirungi omuntu okulindirira obulokozi bwa Mukama n’obukkakkamu.

Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.

27 Kirungi omuntu okwetikka ekikoligo kye mu buvubuka bwe.

Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.

28 Atuulenga yekka mu kasirise kubanga Mukama y’akimwambiseemu.

Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.

29 Leka akweke amaaso ge mu nfuufu, mpozi wanaabaawo essuubi.

Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.

30 Leka aweeyo oluba lwe okukubibwa, era amalibwe n’okuvumibwa.

Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.

31 Kubanga Mukama taligobera bantu bweru ebbanga lyonna.

Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.

32 Newaakubadde ng’aleeta obulumi, aliraga ekisa kubanga okwagala kwe kungi nnyo tekuggwaawo.

Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.

33 Tagenderera kuleeta bulumi newaakubadde okubonaabona ku baana ba bantu.

Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.

34 Mukama akkiriziganya n’okulinnyirira abasibe,

For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,

35 n’okuggyako omuntu obwetwaze bwe mu maaso g’Oyo Ali Waggulu Ennyo,

for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,

36 oba n’obutaba na bwenkanya eri omuntu?

for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.

37 Ani ayinza okwogera ekintu ne kituukirira, Mukama nga takiragidde?

Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?

38 Mu kamwa k’oyo Ali Waggulu Ennyo, si mmwe muva ebigambo eby’okubeerwa n’eby’okubonereza?

Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?

39 Lwaki omuntu omulamu yeemulugunya, bw’abonerezebwa olw’ebibi bye?

Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!

40 Twekebere engeri zaffe, era tuzeetegereze, tudde eri Mukama.

Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!

41 Tuyimuse emitima gyaffe n’emikono gyaffe eri Katonda mu ggulu, twogere nti,

Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!

42 “Twayonoona ne tujeema, tokyerabiranga era tonatusonyiwa.

Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.

43 “Ojjudde obusungu n’otugobaganya, n’otutta awatali kutusaasira.

Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,

44 Weebisseeko ekire, waleme okubaawo okusaba n’okumu okutuuka gy’oli.

Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.

45 Otufudde obusa n’ebisasiro mu mawanga.

Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.

46 “Abalabe baffe bonna batwogerako ebigambo ebibi.

Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.

47 Tubonyeebonye olw’entiisa n’emitego n’okunyagibwa n’okuzikirizibwa.”

Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.

48 Amaaso gange gakulukuta emigga gy’amaziga olw’okuzikirira kw’abantu bange.

Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.

49 Era amaaso gange ganeeyongeranga okukulukuta amaziga awatali kusirika,

Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,

50 okutuusa Mukama lw’alisinzira mu ggulu n’alaba.

indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.

51 Bye ndaba bireeta ennaku ku mutima gwange, olw’ebyo ebyatuuka ku bawala b’ekibuga kyange.

Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.

52 Abalabe bange banjigganya olutata ne baba ng’abayigga ennyonyi.

Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.

53 Bagezaako okuzikiririza obulamu bwange mu bunnya, ne bankasuukirira amayinja;

De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.

54 amazzi gaabikka omutwe gwange, ne ndowooza nti, nsanyeewo.

Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.

55 “Nakoowoola erinnya lyo, Ayi Mukama, nga ndi mu bunnya wansi ennyo;

Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.

56 wawulira okwegayirira kwange: toziba matu go eri okukaaba kwange.”

Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!

57 Bwe nakukoowoola wansemberera n’oyogera nti, “Totya!”

Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!

58 Mukama watunula mu nsonga yange, era n’onunula obulamu bwange.

Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.

59 Ayi Mukama, walaba ebibi bye bankola, obasalire omusango nga bwe kibagwanira.

Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!

60 Walaba bwe bampalana, n’enkwe zaabwe zonna ze bansalira.

Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.

61 Wawulira bye banvuma, Ayi Mukama Katonda, n’enkwe zaabwe zonna ze bansalira,

Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,

62 obwama n’ebirowoozo eby’abalabe bange bye bantesaako obudde okuziba.

mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.

63 Batunuulire mu kutuula kwabwe ne mu kuyimirira kwabwe; bannyooma nga bwe bannyimbirira.

Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.

64 Obasasule nga bwe kibagwanira Ayi Mukama Katonda, olw’ebikolwa eby’emikono gyabwe.

Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.

65 Osseeko ekibikka ku mitima gyabwe, n’ekikolimo kyo kibabeereko.

Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.

66 Obayigganye mu busungu bwo obazikirize ng’osinziira mu ggulu lya Mukama Katonda.

Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.