Yobu 9
1 Yobu n’alyoka addamu nti,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “Ddala nkimanyi nga kino kituufu. Naye omuntu asobola atya okuba omutuukirivu eri Katonda?
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Wadde ng’omuntu yandyagadde okuwakana naye, tayinza kumuddamu kibuuzo na kimu ku bibuuzo olukumi.
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 Amagezi ge ga nsusso, amaanyi ge mangi nnyo; ani eyali amuwakanyizza n’avaayo nga taliiko binuubule?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Asimbula ensozi ne zivaayo nga tezimanyiridde era n’azivuunika ng’asunguwadde.
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Ensi aginyeenya n’eva mu kifo kyayo era n’akankanya empagi zaayo.
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
7 Ayogera eri enjuba ne teyaka, akugira n’alemesa ekitangaala ky’emmunyeenye okulabika.
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Ye yekka abamba eggulu era n’atambulira ku mayengo g’ennyanja.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 Ye mukozi wa Nabaliyo, entungalugoye ne Kakaaga, n’ebibinja eby’emunyeenye eby’obukiikaddyo.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 Akola ebyewuunyo ebizibu okunnyonnyola, n’akola n’ebyamagero ebitabalika.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Bw’ayita we ndi sisobola kumulaba, bw’ampitako, sisobola kumutegeera.
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 Bw’aba alina ky’aggya ku muntu, ani ayinza okumuziyiza? Ani ayinza okumubuuza nti kiki ky’okola?
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 Katonda taziyiza busungu bwe; n’ebibinja bya Lakabu byakankanira wansi w’ebigere bye.
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Kaakano nnyinza ntya okuwakana naye? Nnyinza ntya okufuna ebigambo mpakane naye?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Wadde nga siriiko musango, sisobola kubaako kye muddamu, mba nnyinza kwegayirira bwegayirizi oyo Omulamuzi wange ankwatirwe ekisa.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 Ne bwe na ndimukoowodde n’ampitaba, sirowooza nti yandimpadde ekiseera n’ampuliriza.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 Yandimenyeemenye mu muyaga nannyongerako ebiwundu awatali nsonga.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 Teyandindese kuddamu mukka naye yandimmaliddewo ddala nga mbonaabona.
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 Bwe kiba nga kigambo kya maanyi bwanyi, ye wa maanyi. Era bwe kiba kya kusala musango, ani alimuyita?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Ne bwe sandibaddeko musango, akamwa kange kandigunsalidde. Ne bwe bandinnangiridde nti siriiko kyakunenyezebwa, kandirangiridde nti gunsinze.
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 “Wadde nga sirina kyakunenyezebwa, sikyefaako, obulamu bwange mbunyooma.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 Byonna kye kimu, kyenva ŋŋamba nti, Azikiriza bonna abataliiko musango awamu n’abakozi b’ebibi.
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Kawumpuli bw’aba asse mbagirawo, Mukama asekerera okubonaabona kw’abatalina musango.
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 Ensi yaweebwayo mu mukono gw’abakozi b’ebibi. Abikka ku maaso g’abagiramula. Bw’aba nga si Mukama, kale ani?
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 Kaakano ennaku zange zidduka okusinga omuddusi, zifuumuuka, tezirina kalungi ke ziraba.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
26 Zifuumuuka ng’amaato ag’ebitoogo agadduka ennyo, ng’empungu eyanguyiriza okugenda eri omuyiggo.
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 Bwe ŋŋamba nti, Leka neerabire okusinda kwange, oba nti neerabire obunyiikaavu bwange, nsekemu,
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
28 ne neekokkola okubonaabona kwange, mmanyi nga Mukama tombale ng’ataliiko musango.
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Omusango gunsinze, lwaki nteganira obwereere?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Ne bwe nandinaabye sabbuuni n’engalo zange ne nzitukuza,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 era wandinsudde mu kinnya, n’engoye zange zennyini ne zinneetamwa.
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 Kubanga Mukama si muntu nga nze bwe ndi nti muddemu, era nti tusisinkane tuwozaŋŋanye mu mbuga z’amateeka.
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
33 Tewali mutabaganya ayinza kututeekako mukono gwe ffembi,
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
34 eyandizigyeko omuggo gwa Katonda entiisa ye n’erekeraawo okunzijira.
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Olwo nno nandyogedde nga simutya; naye nga bwe kiri kaakano, sisobola.”
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
