Yobu 7
1 “Ebiseera by’omuntu ku nsi, tebyagerebwa? Ennaku ze tezaagerebwa nga ez’omupakasi?
Har Mennesket paa Jord ej Krigerkaar? Som en Daglejers er hans Dage.
2 Ng’omuddu eyeegomba ekisiikirize okujja, ng’omupakasi bwe yeesunga empeera ye;
Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter paa Løn,
3 bwe ntyo bwe nnaweebwa emyezi egy’okubonaabona, ebiro ebyokutegana bwe byangererwa.
saa fik jeg Skuffelses Maaneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
4 Bwe ngalamira neebake, njogera nti, ‘Ndiyimuka ddi, ekiro kinaakoma ddi?’ Nga nzijudde okukulungutana okutuusa obudde lwe bukya.
Naar jeg lægger mig, siger jeg: »Hvornaar er det Dag, at jeg kan staa op?« og naar jeg staar op: »Hvornaar er det Kvæld?« Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
5 Omubiri gwange gujjudde envunyu n’ebikakampa, n’olususu lwange lukutusekutuse era lulabika bubi.
Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
6 “Ennaku zange zidduka okusinga ekyuma ky’omulusi w’engoye bw’atambuza ky’alusisa engoye ze; era zikoma awatali ssuubi.
Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Haab.
7 Ojjukira Ayi Katonda, nti obulamu bwange tebuliimu, wabula mukka bukka, amaaso gange tegaliddayo kulaba bulungi.
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer faar mit Øje Lykke at skue!
8 Eriiso ly’oyo eryali lindabyeko teririddayo kundaba; amaaso gammwe galinnoonya, naye nga sikyaliwo.
Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig — jeg er ikke mere.
Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)
10 Taliddayo mu nnyumba ye, amaka ge tegaliddayo kumumanya nate.
han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
11 Noolwekyo sijja kuziyiza kamwa kange, nzija kwogera okulumwa kw’omutima gwange; nzija kwemulugunyiza mu bulumi bw’emmeeme yange.
Saa vil jeg da ej lægge Baand paa min Mund, men tale i Aandens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
12 Ndi nnyanja oba ndi lukwata ow’omu buziba, olyoke onkuume?
Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
13 Bwe ndowooza nti, obuliri bwange bunampa ku mirembe, ekiriri kyange kinakendeeza ku kulumwa kwange;
Naar jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
14 n’olyoka ontiisa n’ebirooto era n’onkanga okuyita mu kwolesebwa.
da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
15 Emmeeme yange ne yeegomba okwetuga, nfe okusinga okuba omulamu.
saa min Sjæl vil hellere kvæles, hellere dø end lide.
16 Sikyeyagala, neetamiddwa. Sijja kubeera mulamu emirembe gyonna. Ndeka; kubanga ennaku zange butaliimu.
Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
17 Omuntu kye ki ggwe okumugulumiza, n’omulowoozaako?
Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
18 Bw’otyo n’omwekebejja buli makya, n’omugezesa buli kaseera?
hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
19 Olituusa ddi nga tonvuddeeko n’ondeka ne mmira ku malusu?
Naar vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
20 Nyonoonye; kiki kye nakukola, ggwe omukuumi w’abantu? Lwaki onfudde nga akabonero ak’obulabe gy’oli, ne neefuukira omugugu?
Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
21 Era lwaki tosonyiwa kwonoona kwange, n’oggyawo obutali butuukirivu bwange? Kubanga kaakano nzija kwebaka mu ntaana; era ojja kunnoonya ku makya naye naaba sikyaliwo.”
Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig — og jeg er ikke mere!
