Yobu 37
1 “Kino kikankanya omutima gwange, ne gubuuka okuva mu kifo kyagwo.
Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
2 Wuliriza okubwatuka kw’eddoboozi lye, n’okuwuluguma okuva mu kamwa ke.
Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
3 Asumulula eggulu ne limyansa wansi w’eggulu wonna, n’aliragira ligende ku nkomerero y’ensi.
Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
4 Kino oluggwa, okuwuluguma kw’eddoboozi lye kwe kuddako, abwatuka n’eddoboozi lye ery’omwanguka, era eddoboozi lye bwe liwulirwa, tewabaawo kisigala nga bwe kibadde.
efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
5 Eddoboozi lya Katonda libwatuka mu ngeri ey’ekitalo; akola ebintu ebikulu ebisukka okutegeera kwaffe.
Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
6 Agamba omuzira nti, ‘Ggwa ku nsi,’ ate eri enkuba etonnya nti, ‘Ttonnya nnyo.’
Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
7 Emirimu gya buli muntu giyimirira, buli omu n’alyoka amanya amaanyi ga Katonda.
For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
8 Ensolo ne ziryoka zessogga empuku zaazo, ne zigenda zeekukuma.
De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
9 Omuyaga ne gulyoka guva mu nnyumba yaagwo, n’obunnyogovu ne buva mu mpewo ekuŋŋunta.
Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
10 Omuzira ne guva mu mukka gwa Katonda n’amazzi amangi ne gekwata kitole.
Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
11 Ebire abijjuza amatondo g’amazzi, n’asaasaanya okumyansa kw’eggulu.
Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
12 Byetooloolatooloola nga y’abiragira, ne bituukiriza byonna by’abiragira, ku nsi yonna okubeera abantu.
det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
13 Bwe kuba kubonereza, oba okufukirira ensi oba okulaga okwagala kwe, atonnyesa enkuba.
hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
14 “Wuliriza kino Yobu; sooka oyimirire olowooze ku bikolwa bya Katonda eby’ettendo.
Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
15 Omanyi Katonda engeri gy’alagiramu ebire, n’aleetera eggulu okumyansa?
Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
16 Omanyi engeri ebire gye bituulamu mu bbanga, amakula g’emirimu gy’oyo eyatuukirira mu kumanya?
Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
17 Ggwe alina ebyambalo ebibuguma, ensi bw’eba ng’ekkakkanyizibbwa embuyaga ez’obukiikaddyo,
Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
18 oyinza okumwegattako ne mubamba eggulu, eryaguma ne libeera ng’endabirwamu ensanuuse?
Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
19 “Tubuulire kye tunaamugamba; tetusobola kuwoza nsonga zaffe gy’ali olw’ekizikiza kye tulimu.
Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
20 Asaanidde okubuulirwa kye njagala okwogera? Eriyo omuntu yenna ayinza okusaba okumalibwawo?
Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
21 Kaakano tewali n’omu ayinza kutunula mu njuba, olw’engeri gy’eyakamu ku ggulu, ng’empewo emaze okuyita, n’eyelula ebire.
Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
22 Mu bukiikakkono evaayo zaabu; Katonda ajja mu kitiibwa eky’amaanyi.
fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
23 Ayinzabyonna tatuukikako era agulumidde mu maanyi, mu bwenkanya bwe era ne butuukirivu bwe, tawaliriza muntu yenna.
og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
24 Noolwekyo abantu bamutya, takitwala ng’ekikulu olw’abo abeerowooza okuba abagezi mu mitima gyabwe.”
derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
