Yobu 36
1 Eriku ne yeeyongera okwogera nti,
Og videre sagde Elihu:
2 “Yongera okuŋŋumiikirizaako katono nkulage, nkyalina bye nnina okwogera ebifa ku Katonda.
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
3 Amagezi ge nnina gava wala, era mmanyi nga Omutonzi wange alamula mu bwenkanya.
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4 Eky’amazima ebigambo byange si bikyamu, oyo akakasa by’amanyi y’ayogera naawe.
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 “Laba, Katonda wa buyinza, tanyooma bantu; w’amaanyi, anywerera ku bigendererwa bye.
Se, Gud forkaster det stive Sind,
6 Talamya bakozi ba bibi, era awa ababonyaabonyezebwa ebibasaanira.
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
7 Taggya maaso ge ku batuukirivu, abatuuza ku ntebe ey’obwakabaka n’abagulumiza emirembe n’emirembe.
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
8 Naye abantu bwe baba basibiddwa enjegere nga banywezeddwa n’emiguwa egy’okulumwa
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
9 n’abategeeza ensobi zaabwe, n’okwonoona kwabwe, nti, beewaggudde,
saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
10 aggula amatu gaabwe bawulirize okunenyezebwa n’abalagira beenenye ekibi kyabwe.
aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
11 Bwe bamugondera ne bamuweereza, ennaku zaabwe zonna balizimala mu kwesiima, era n’emyaka gyabwe mu kusanyuka.
Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
12 Naye bwe batamugondera, baalizikirizibwa n’ekitala, bafe nga tebalina magezi.
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
13 “Ab’emitima egitatya Katonda baba n’obukyayi. Ne bw’abasiba, tebamukaabirira abasumulule.
Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
14 Bafiira mu buvubuka bwabwe era obulamu bwabwe buzikiririra mu basajja abenzi.
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
15 Anunula anyigirizibwa mu kubonaabona kwe, n’aggula okutu kwe mu kujoogebwa kwe.
Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
16 “Akusendasenda okukuggya mu kamwa k’okubonaabona, akuteeke mu kifo ekigazi ekitaliimu kuziyizibwa, omanye emirembe gy’emeeza yo ejjudde emmere ennungi.
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
17 Naye kaakano weetisse omugugu ogw’okusalirwa omusango abakozi b’ebibi gwe basaanira; okusalirwa omusango n’obwenkanya byakunyweza.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
18 Weegendereze oleme kukkiriza kusendebwasendebwa; obunene bw’enguzi buleme okukukyamya.
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
19 Obugagga bwo oba okufuba kwo kwonna binaakuyamba okukuggya mu buyinike?
Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
20 Teweegomba budde bwa kiro olyoke owalule abantu okuva mu bifo byabwe.
Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
21 Weegendereze oleme kukola bitali bya butuukirivu, by’osinga okwagala okukira okubonyaabonyezebwa.
va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
22 “Laba Katonda yagulumira mu maanyi ge; ani ayigiriza nga ye?
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
23 Ani eyali amukubidde amakubo, oba okumugamba nti, ‘Ky’okoze si kituufu?’
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
24 Jjukira ng’oteekwa okugulumizanga emirimu gye, abantu gye bayimba mu nnyimba.
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
25 Abantu bonna baagiraba, omuntu agirengerera wala.
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
26 Laba, Katonda agulumizibwe! Assukiridde okutegeera kwaffe; obungi bw’emyaka gye tebunoonyezeka.
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
27 “Kubanga akuŋŋaanya amatondo g’amazzi, agafuuka enkuba etonnya mu bugga;
Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
28 ebire bivaamu amazzi gaabyo, enkuba n’ekuba abantu.
og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
29 Ani ayinza okutegeera engeri gy’asaasaanyamu ebire, okubwatuka okuva ku kituuti kye?
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30 Laba, asaasaanya okumyansa kw’eggulu, era n’abikka obuziba bw’ennyanja.
Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
31 Eyo y’engeri gy’afugamu amawanga, n’agawa emmere mu bungi.
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
32 Emikono gye agijjuza eraddu, n’agiragira ekube ebifo bye yeerondeddemu.
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
33 Okubwatuka kwayo kulangirira kibuyaga ajja, n’ente ne zirangirira okujja kwayo.”
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
