Yobu 35
1 Eriku n’ayongera okwogera nti,
Og Elihu tok atter til orde og sa:
2 “Olowooza kiba kituufu ggwe okugamba nti, Katonda ananziggyako omusango. Oyogera nti, obutuukirivu bwange businga obwa Katonda.
Holder du det for rett, du som har sagt: Jeg er rettferdigere enn Gud,
3 Ate obuuza nti, ‘Nganyulwa ntya?’ Kirungi ki kye nfuna mu kwonoona kwange?
at du sier: Hvad nytter det mig, hvad gagn har jeg av at jeg ikke synder?
4 “Nandyagadde okukuddamu ne mikwano gyo egyo gy’oli nagyo.
Jeg vil gi dig svar, og dine venner med dig.
5 Tunula eri eggulu olabe; tunuulira ebire, ebiri waggulu ennyo okukusinga.
Vend ditt øie mot himmelen og se, gi akt på skyene høit over dig!
6 Singa oyonoona ekyo kimukwatako kitya? Ebyonoono byo bwe byeyongera, ekyo kimukolako ki?
Om du synder, hvad gjør du ham med det? Og er dine overtredelser mange, hvad skade volder du ham?
7 Bw’oba omutuukirivu, kiki ky’oba omuwadde, oba kiki ky’aba afunye okuva mu ngalo zo?
Er du rettferdig, hvad kan du gi ham, hvad mottar han av din hånd?
8 Okwonoona kwo kukosa muntu nga ggwe, era n’obutuukirivu bwo bukwata ku baana b’abantu.
Bare for et menneske, din likemann, kan din ugudelighet ha noget å si, og bare for et menneskebarn din rettferdighet.
9 Abantu bakaaba olw’okunyigirizibwa okw’amaanyi, balaajaanira ab’omukono ogw’amaanyi.
Over de mange undertrykkelser klager de; de skriker om hjelp mot de mektiges arm.
10 Naye tewali n’omu agamba nti, Aluwa Mukama Omutonzi wange atuwa ennyimba ekiro,
Men ingen sier: Hvor er Gud, min skaper, han som lar lovsanger lyde om natten,
11 atuyigiriza ebingi okusinga ensolo ez’omu nsiko, era n’atufuula bagezi okusinga ebinyonyi eby’omu nsiko?
han som gir oss forstand fremfor jordens dyr og gjør oss vise fremfor himmelens fugler?
12 Newaakubadde nga bakaaba, tayinza kuwulira n’addamu kukaaba kw’abasajja ab’amalala abakozi b’ebibi.
Da roper de, uten at han svarer, om hjelp mot de ondes overmot.
13 Ddala ddala Katonda tawuliriza kukoowoola kwabwe okwo okutaliimu; Ayinzabyonna takufaako.
Ja visselig, Gud hører ikke på tomme ord, den Allmektige akter ikke på slikt.
14 Kale kiba kitya bw’ogamba nti tomulaba, era nti, Omusango gwo guli mu maaso ge era oteekwa okumulindirira;
Også når du sier at du ikke ser ham, så ser han nok din sak, og du må bie på ham.
15 oba nti, ne bw’asunguwala tabonereza era tafaayo nnyo ku butali butuukirivu.
Men nu, fordi du ikke gjør det, hjemsøker han dig i sin vrede, og han akter ikke stort på overmodige ord.
16 Kale nno Yobu ayasamya akamwa ke okwogera ebitaliimu; obutamanya bumwogeza ebigambo olukunkumuli.”
Og Job oplater sin munn med tom tale; han bruker mange ord i sin uforstand.
