Yobu 31
1 “Nakola endagaano n’amaaso gange; obutatunuulira muwala n’amaaso ag’obukaba.
Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;
2 Kiki Katonda kye yandinsasudde okuva waggulu, omugabo ogwandivudde eri oyo Ayinzabyonna ali waggulu?
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
3 Emitawaana tegijjira abo abatali batukuvu, n’okulaba ennaku ne kujjira abakola eby’obujeemu?
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?
4 Amakubo gange gonna tagalaba, era tamanyi ntambula yange?
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 Obanga natambulira mu bulimba era nga n’ekigere kyange kyayanguyiriza okukola obukuusa;
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —
6 leka mpimibwe ku minzaani ya Katonda amanye obutuukirivu bwange.
paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —
7 Obanga ekigere kyange kyali kikyamye okuva mu kkubo, n’omutima gwange ne gugoberera amaaso gange, engalo zange ne zibaako ebbala lyonna;
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
8 kale nsige, omulala abirye, weewaawo ebirime byange bikuulibwe.
da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
9 Obanga omutima gwange gwali gusendeddwasendeddwa omukazi, oba ne mmuteegera ku mulyango gwa muliraanwa,
Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
10 kale omukazi wange ase eŋŋaano y’omusajja omulala, n’abasajja abalala beebake naye.
saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
11 Kubanga ekyo kyandibadde kya kivve, ekibi ekiŋŋwanira okubonerezebwa.
Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,
12 Ogwo gwandibadde muliro ogwokya okutuusa mu kuzikirira, ogwandyokezza ebyange byonna bye nasimba.”
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
13 “Obanga nnali nnyoomye ensonga y’omuddu wange oba omuddu wange omukazi, bwe banninaako ensonga,
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,
14 kale ndikola ntya Katonda bw’alinnyimukiramu? Era bw’alimbuuza, ndimuddamu ki?
hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?
15 Eyantonda mu lubuto nabo si ye yabatonda? Ffenna si ye yatukola mu mbuto za bannyaffe?
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
16 “Obanga nnamma omwavu ekintu kyonna, era obanga nakaabya nnamwandu;
Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 obanga nnali ndidde akamere kange nzekka atalina kitaawe n’atalyako,
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —
18 kubanga okuva mu buto bwange namulera nga kitaawe, era okuva mu lubuto lwa mmange nayamba nnamwandu.
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
19 Obanga nnali ndabye omuntu yenna ng’afa olw’okubulwa ebyambalo, oba ali mu kwetaaga atalina kye yeebikka;
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —
20 mpozzi omutima gwe, gwe gutansiima, olw’okumubugumya n’ebyoya by’endiga zange;
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.
21 obanga nayimusa omukono gwange eri abatalina bakitaabwe, kubanga mmanyi nti, mmanyiganye n’ab’obuyinza,
Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,
22 kale omukono gwange gukutuke ku kibegabega kyange, leka gukutukireyo mu kinywa we guyungira.
saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!
23 Olw’okutya okuzikirizibwa Katonda n’olw’obukulu bwe, nnali sisobola kukola bintu ng’ebyo.
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!
24 “Obanga nateeka obweyamo bwange mu zaabu oba ne ŋŋamba zaabu ennongoose nti, ‘Ggwe bwesige bwange;’
Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
25 obanga neeyagala olw’okuba n’obugagga obungi, oba olw’okuba emikono gyange gy’ali ginfunyisizza bingi;
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,
26 obanga nnali ntunuulidde enjuba, oba omwezi nga byaka mu kitiibwa,
saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,
27 omutima gwange ne gusendebwasendebwa mu kyama, ne mbinywegera nga mbisaamu ekitiibwa,
og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —
28 era n’ekyo kyandibadde kibi ekiŋŋwanyiza okusalirwa omusango olw’obutaba mwesigwa eri Katonda ali waggulu.”
ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
29 “Obanga nasanyuka ng’omulabe wange afunye emitawaana oba ne njaguza olw’ebizibu ebyamutuukako,
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —
30 sakkiriza kamwa kange kwonoona nga nkolimira obulamu bwe.
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.
31 Abantu b’omu nnyumba yange bwe baba tebabuuzanga nti, ‘Ani atakkuse nnyama?’
Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —
32 Tewali mutambuze yasula ku kkubo, kubanga oluggi lwange lwali luggule eri buli muyise.
nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.
33 Obanga nakweka ekibi kyange ng’abantu bwe bakola, nga nkweka obutali butuukirivu bwange mu mutima gwange,
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet
34 olw’okutya ekibiina, nga ntya okuswala mu kika, ne nsirika ne ntya n’okufuluma ebweru,
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —
35 so nga waliwo ayinza okumpulira, leka nteekeko omukono ku mpoza yange, leka Ayinzabyonna anziremu; n’oyo ampawaabira abiteeke mu buwandiike.
Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
36 “Ddala ddala nandibyambadde ku kibegabega kyange, nandibyambadde ku mutwe ng’engule.
Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
37 Nandimunnyonnyodde buli kifo we nalinnya ekigere, nandimusemberedde ng’omulangira.
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
38 “Singa ettaka lyange linkaabirira, n’ebinnya byalyo bye nsimye ne bitotobala n’amaziga;
Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,
39 obanga ndiddemu ebibala awatali kusasula, era ne ndeetera bannannyini lyo okufa,
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
40 leka omwennyango gumere mu kifo ky’eŋŋaano, n’omuddo oguwunya gumere mu kifo kya sayiri.” Ebigambo bya Yobu byakoma wano.
saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
