Yobu 30
1 “Naye kaakano bansekerera; abantu abansinga obuto, bakitaabwe be nnandibadde nteeka wamu n’embwa ezikuuma endiga zange.
Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
2 Amaanyi g’emikono gyabwe gaali gangasa ki? Abantu abaali baweddemu amaanyi ag’obuvubuka bwabwe,
Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
3 abakoozimbye abaali mu bwetaavu era abayala, bameketa ettaka ekkalu mu nsi enjereere mu budde obw’ekiro.
tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
4 Banoga ebiragala ebiwoomerera ng’omunnyo mu bisaka, enkolokolo ez’omwoloola y’emmere yaabwe.
og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
5 Baagobebwa bave mu bantu bannaabwe, ne babaleekaanira gy’obeera nti, baali babbi.
Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve raabes der efter dem.
6 Baawalirizibwa okubeera mu migga egyakalira, mu njazi ne mu binnya wansi mu ttaka.
De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
7 Baakaabira mu bisaka ng’ensolo ne beekweka mu bikoola by’emiti.
De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
8 Ezzadde ly’abasirusiru abatalina bwe bayitibwa, baagobebwa mu nsi.
en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
9 Naye kaakano abaana baabwe bansekerera nga bannyimba; nfuuse ekyenyinyalwa gye bali,
Men nu er jeg Haansang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
10 abatanjagala abanneesalako, banguwa okunfujjira amalusu mu maaso.
de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
11 Kaakano Katonda nga bw’atagguludde akasaale kange, ammazeemu amaanyi; beeyisizza nga bwe balaba mu maaso gange.
Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
12 Abantu bano bannumba ku mukono gwange ogwa ddyo; bategera ebigere byange emitego, ne baziba amakubo banzikirize.
Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slaar de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig;
13 Banzingiza ne banzikiriza, nga tewali n’omu abayambye.
min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
14 Banzingiza ng’abayita mu kituli ekigazi, bayingira nga bayita mu muwaatwa.
de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
15 Nnumbiddwa ebitiisa eby’amaanyi; ekitiibwa kyange kifuumuuse ng’ekifuuyiddwa empewo, era n’obukuumi bwange ne bubulawo ng’ekire.”
Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
16 “Era kaakano obulamu bwange buseebengerera buggwaawo, ennaku ez’okubonaabona zinzijjidde.
Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
17 Ekiro kifumita amagumba gange era obulumi bwe nnina tebukoma.
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
18 Mu maanyi ge amangi Katonda abeera ng’olugoye lwe nneebikka, n’ensibibwa ng’ekitogi ky’ekyambalo kyange.
Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
19 Ansuula mu bitosi, ne nfuuka ng’enfuufu n’evvu.
Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
20 “Nkukaabirira nti, Ayi Katonda, naye toddamu; nnyimirira, naye ontunuulira butunuulizi.
Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du staar der og ænser mig ikke;
21 Onkyukira n’obusungu; onnumba n’omukono gwo ogw’amaanyi.
grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Haand.
22 Onsitula mu bbanga n’ongobesa empewo, n’onziza eno n’eri mu muyaga.
Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
23 Mmanyi nga olintuusa mu kufa, mu kifo kye wateekerawo abalamu bonna.
thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
24 “Ddala tewali ayamba muntu anyigirizibwa ng’akaaba mu kunyigirizibwa kwe.
Dog, mon den druknende ej rækker Haanden ud og raaber om Hjælp, naar han gaar under?
25 Saakaabira abo abaali mu buzibu? Emmeeme yange teyalumirirwa abaavu?
Mon ikke jeg græder over den, som havde det haardt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
26 Naye bwe nanoonya obulungi, ekibi kye kyajja; bwe nanoonya ekitangaala, ekizikiza kye kyajja.
Jeg biede paa Lykke, men Ulykke kom, jeg haabed paa Lys, men Mørke kom;
27 Olubuto lwange lutokota, terusirika; ennaku ez’okubonaabona kwange zinjolekedde.
ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
28 Nzenna ŋŋenda nzirugala naye si lwa kwokebwa musana; nnyimirira mu lukuŋŋaana, ne nsaba obuyambi.
trøstesløs gaar jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og raaber;
29 Nfuuse muganda w’ebibe, munne w’ebiwuugulu.
Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
30 Olususu lwange luddugadde, era lususumbuka; n’omubiri gwange gwokerera.
Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
31 Ettendo lyange lifuuseemu kukaaba n’akalere kange ne kavaamu eddoboozi ery’ebiwoobe.”
min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Graad!
