Yobu 30

1 “Naye kaakano bansekerera; abantu abansinga obuto, bakitaabwe be nnandibadde nteeka wamu n’embwa ezikuuma endiga zange.

Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.

2 Amaanyi g’emikono gyabwe gaali gangasa ki? Abantu abaali baweddemu amaanyi ag’obuvubuka bwabwe,

Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.

3 abakoozimbye abaali mu bwetaavu era abayala, bameketa ettaka ekkalu mu nsi enjereere mu budde obw’ekiro.

De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;

4 Banoga ebiragala ebiwoomerera ng’omunnyo mu bisaka, enkolokolo ez’omwoloola y’emmere yaabwe.

de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;

5 Baagobebwa bave mu bantu bannaabwe, ne babaleekaanira gy’obeera nti, baali babbi.

de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;

6 Baawalirizibwa okubeera mu migga egyakalira, mu njazi ne mu binnya wansi mu ttaka.

de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;

7 Baakaabira mu bisaka ng’ensolo ne beekweka mu bikoola by’emiti.

imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.

8 Ezzadde ly’abasirusiru abatalina bwe bayitibwa, baagobebwa mu nsi.

Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.

9 Naye kaakano abaana baabwe bansekerera nga bannyimba; nfuuse ekyenyinyalwa gye bali,

Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.

10 abatanjagala abanneesalako, banguwa okunfujjira amalusu mu maaso.

De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.

11 Kaakano Katonda nga bw’atagguludde akasaale kange, ammazeemu amaanyi; beeyisizza nga bwe balaba mu maaso gange.

Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.

12 Abantu bano bannumba ku mukono gwange ogwa ddyo; bategera ebigere byange emitego, ne baziba amakubo banzikirize.

Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;

13 Banzingiza ne banzikiriza, nga tewali n’omu abayambye.

de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;

14 Banzingiza ng’abayita mu kituli ekigazi, bayingira nga bayita mu muwaatwa.

de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.

15 Nnumbiddwa ebitiisa eby’amaanyi; ekitiibwa kyange kifuumuuse ng’ekifuuyiddwa empewo, era n’obukuumi bwange ne bubulawo ng’ekire.”

Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.

16 “Era kaakano obulamu bwange buseebengerera buggwaawo, ennaku ez’okubonaabona zinzijjidde.

Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.

17 Ekiro kifumita amagumba gange era obulumi bwe nnina tebukoma.

Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.

18 Mu maanyi ge amangi Katonda abeera ng’olugoye lwe nneebikka, n’ensibibwa ng’ekitogi ky’ekyambalo kyange.

Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.

19 Ansuula mu bitosi, ne nfuuka ng’enfuufu n’evvu.

Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

20 “Nkukaabirira nti, Ayi Katonda, naye toddamu; nnyimirira, naye ontunuulira butunuulizi.

Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.

21 Onkyukira n’obusungu; onnumba n’omukono gwo ogw’amaanyi.

Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.

22 Onsitula mu bbanga n’ongobesa empewo, n’onziza eno n’eri mu muyaga.

Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.

23 Mmanyi nga olintuusa mu kufa, mu kifo kye wateekerawo abalamu bonna.

Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.

24 “Ddala tewali ayamba muntu anyigirizibwa ng’akaaba mu kunyigirizibwa kwe.

Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?

25 Saakaabira abo abaali mu buzibu? Emmeeme yange teyalumirirwa abaavu?

Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?

26 Naye bwe nanoonya obulungi, ekibi kye kyajja; bwe nanoonya ekitangaala, ekizikiza kye kyajja.

Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.

27 Olubuto lwange lutokota, terusirika; ennaku ez’okubonaabona kwange zinjolekedde.

Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.

28 Nzenna ŋŋenda nzirugala naye si lwa kwokebwa musana; nnyimirira mu lukuŋŋaana, ne nsaba obuyambi.

Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.

29 Nfuuse muganda w’ebibe, munne w’ebiwuugulu.

Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.

30 Olususu lwange luddugadde, era lususumbuka; n’omubiri gwange gwokerera.

Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.

31 Ettendo lyange lifuuseemu kukaaba n’akalere kange ne kavaamu eddoboozi ery’ebiwoobe.”

Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.