Yobu 3
1 Oluvannyuma lw’ebyo, Yobu n’ayasamya akamwa ke n’akolimira olunaku kwe yazaalirwa.
Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
2 N’agamba nti,
Og Job svarede og sagde:
3 “Olunaku kwe nazaalirwa luzikirire, n’ekiro lwe kyalangirirwa nti omwana mulenzi.
Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
4 Olunaku olwo lubuutikirwe ekizikiza, omusana guleme okulwakako, Katonda aleme okulufaako.
Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
5 Ekizikiza n’ekisiikirize eky’okufa birujjule, ekire kirutuuleko, ekizikiza kikankanye ekitangaala kyalwo.
Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
6 Ekizikiza ekikutte be zigizigi kirunyage, luleme okubalirwa awamu n’ennaku eziri mu mwaka, wadde okuyingizibwa mu ezo eziri mu mwezi.
Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
7 Yee, lubeere lugumba, waleme okuba eddoboozi lyonna ery’essanyu eririwulirwako.
Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
8 Abo abakolimira ennyanja n’ennaku balukolimire, n’abo abamanyi okuzuukusa agasolo galukwata mu nnyanja, balukolimire.
De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
9 Emmunyeenye ez’omu matulutulu gaalwo zibe ekizikiza, lulindirire ekitangaala kirubulwe, luleme okulaba ebikowe by’oku nkya.
Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
10 Kubanga terwaggala nzigi za lubuto lwa mmange, nneme okulaba obuyinike.
fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
11 “Lwaki saafa nga nzalibwa, oba ne nfa nga nva mu lubuto lwa mmange?
Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
12 Lwaki amaviivi ganzikiriza okugatuulako era n’amabeere okugayonka?
Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
13 Kaakano nandibadde ngalamidde nga neesirikidde, nandibadde neebase nga neewummulidde,
Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
14 wamu ne bakabaka n’abakungu ab’ensi, abezimbira embiri kaakano amatongo,
med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
15 oba n’abalangira abaalina zaabu, abajjuzanga ffeeza mu nnyumba zaabwe.
eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
16 Oba lwaki saaziikibwa ng’omwana azaaliddwa ng’afudde, atalabye ku kitangaala?
eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
17 Eyo ababi gye batatawaanyizibwa, era n’abakooye gye bawummulira.
Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
18 Abasibe gye bawummulira awamu, gye batawulirira kiragiro ky’oyo abaduumira.
der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
19 Abakopi n’abakungu gye babeera; abaddu gye batatuntuzibwa bakama baabwe.
der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
20 “Lwaki omuyinike aweebwa ekitangaala, ne kimulisiza oyo alumwa mu mwoyo,
Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
21 era lwaki yeegomba okufa naye ne kutajja, n’akunoonya okusinga obugagga obuziikiddwa,
dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
22 abajaguza ekisukkiridde, ne basanyuka ng’atuuse ku ntaana?
dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
23 Lwaki okuwa ekitangaala oyo, atayinza kulaba kkubo, Katonda gw’akomedde?
den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
24 Kubanga nkaaba mu kifo ky’okulya, n’okusinda kwange kufukumuka ng’amazzi.
Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
25 Ekintu kye nantiiranga ddala era kye nakyawa kye kyantukako.
Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
26 Siwummudde wadde okusiriikirira wadde okuba n’emirembe, wabula buzibu bwereere bwe bunzijidde.”
Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.
