Yobu 29
1 Yobu n’ayongera okwogera nti,
Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
2 “Nga nneegomba emyezi egyayita, ennaku Katonda mwe yali nga y’andabirira,
Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
3 ettaala ye bwe yayakiranga omutwe gwange, n’ekitangaala kye bwe kyanjakiranga nga ntambulira mu kizikiza.
da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
4 Mu biro we nabeerera ow’amaanyi, omukwano gwa Katonda omuyitirivu nga gukuuma amaka gange,
som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
5 Ayinzabyonna bwe yali ng’akyali nange n’abaana bange nga bakyanneetoolodde,
da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
6 n’ekkubo lyange nga lisiigiddwa omuzigo n’olwazi nga lunfukirira omugga ogw’amafuta.
da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
7 “Bwe nalaganga ku mulyango gw’ekibuga ne ntuula ku ntebe mu kifo we baakubiranga enkiiko,
da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
8 abavubuka abato bandabanga ne badda ebbali, abakadde ne basituka ne bayimirira;
De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
9 abakungu ab’oku ntikko ne balekeraawo okwogera, ne bakwata ne ku mimwa;
De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
10 ab’ebitiibwa ne balekeraawo okwogera, ennimi zaabwe ne zeesibira waggulu mu kamwa.
Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
11 Buli kutu okwampuliranga nga kwesiima, era n’abo abandabanga nga basiima
Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
12 kubanga nawonyanga abaavu abaakaabiranga obuyambi, n’abatalina bakitaabwe abatalina abayamba.
Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
13 Omusajja ng’afa, y’ansabira omukisa, ne ndeetera omutima gwa nnamwandu okuyimba.
Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
14 Ne nnyambala obutuukirivu ng’engoye zange, obwenkanya bwe bwali omunagiro gwange era ekitambala kye neesiba ku mutwe.
Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
15 Nnali maaso g’abamuzibe era ebigere by’abalema.
Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
16 Nnali kitaawe w’abanaku, ne nneyama okuwolereza besimanyiiko.
Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
17 Namenyanga amannyo g’abakozi b’ebibi, ne nziggya mu kamwa kaabwe, be baali bakutte.
Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
18 “Nalowooza nti, ‘Ndifiira mu nnyumba yange nga mpezezza ennaku zange nga nnyingi ng’omusenyu ogw’oku nnyanja.
Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
19 Omulandira gwange gulituuka mu mazzi, era n’omusulo gulibeera ku ttabi lyange okukeesa obudde.
Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
20 Ekitiibwa kyange tekirikaddiwa mu nze, n’omutego gwange ogw’akasaale gusigale nga tegukaddiye mu mukono gwange.’
Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
21 “Abantu beesunganga okumpuliriza, nga balindirira mu kasirise amagezi gange.
De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
22 Bwe namalanga okwogera, nga tewaba addayo kwogera, ebigambo byange byagwanga mpola mpola mu matu gaabwe.
Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
23 Bannindiriranga ng’enkuba ne banywa ebigambo byange ng’enkuba eya ttoggo.
de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
24 Bwe nabamwenyeranga nga tebakikkiriza; ekitangaala ky’oku maaso gange kyali kya muwendo gye bali.
Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
25 Nabasalirangawo eky’okukola, ne ntuula nga kabaka n’amaggye ge; nnali ng’abo ababeesabeesa abakungubazi.”
Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
