< Yobu 27 >
1 Yobu n’ayongera okwogera kwe bw’ati nti,
Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:
2 “Nga Katonda bw’ali omulamu, agaanye okusala ensonga yange mu mazima, oyo Ayinzabyonna, aleetedde emmeeme yange okulumwa,
Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg
3 gye nkomye okuba nga nkyalina obulamu mu nze, omukka gwa Katonda nga gukyali mu nnyindo zange,
- for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese -:
4 emimwa gyange tegijja kwogera butali butuukirivu, era olulimi lwange terujja kwogera bulimba.
Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.
5 Sirikkiriza nti muli batuufu; okutuusa lwe ndifa, siryeggyako bugolokofu bwange.
Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.
6 Nzija kwongera okunywerera ku butuukirivu bwange obutabuleka; omutima gwange tegunsalira musango nga nkyali mulamu.
Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.
7 “Abalabe bange babeere ng’abakozi b’ebibi, n’abo abangolokokerako babeere ng’abatali batuukirivu!
La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!
8 Kubanga ssuubi ki oyo atalina Katonda ly’aba nalyo ng’asaliddwako, nga Katonda amuggyeko obulamu?
For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?
9 Katonda awulira okukaaba kwe ng’ennaku emujjidde?
Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?
10 Alifuna essanyu mu oyo Ayinzabyonna? Aliyita Katonda ebbanga lyonna?
Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?
11 Nzija kubayigiriza ebikwata ku maanyi ga Katonda; ebikwata ku oyo Ayinzabyonna sijja kubikweka.
Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.
12 Weekalirize bino byonna bye mwerabiddeko, lwaki kaakano okwogera ebyo ebitalina makulu?
I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?
13 “Eno y’empeera Katonda gy’awa abakozi b’ebibi, omugabo omuntu omujoozi gw’afuna okuva eri oyo Ayinzabyonna:
Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:
14 Abaana be ne bwe baba bangi batya, enkomerero yaabwe kitala; ezzadde lye teririfuna byakulya bibamala.
Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.
15 Abo abaliwona kawumpuli, balifa ne baziikibwa, ne bannamwandu baabwe tebalibakaabira.
De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.
16 Wadde ng’atereka effeeza ng’enfuufu, n’engoye ng’entuumo y’ebbumba,
Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,
17 ebyo bye yeeterekera omutuukirivu y’alibyambala, era abo abatalina musango be baligabana effeeza ye.
så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.
18 Ennyumba gy’azimba eribeera ng’ey’ekiwojjolo; ng’akasiisira akazimbiddwa omukuumi.
Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.
19 Agenda okwebaka nga mugagga, naye ekyo tekiddemu kubaawo, kubanga alizuukuka nga byonna biweddewo.
Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det er der ikke.
20 Entiisa erimuzingako ng’amataba; kibuyaga amutwala ekiro mu kyama.
Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.
21 Embuyaga ey’ebuvanjuba emutwalira ddala n’agenda; emuggya mu kifo kye n’amaanyi.
Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.
22 Emukuba awatali kusaasira, ng’adduka ave mu maanyi gaayo.
Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.
23 Erimukubira engalo zaayo, n’emusiiya okuva mu kifo kye.”
Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.