Yobu 22
1 Awo Erifaazi Omutemani n’addamu n’ayogera nti,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 “Omuntu ayinza okugasa Katonda? Wadde oyo ow’amagezi ayinza okumuyamba?
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 Ayinzabyonna yandifunye kwesiima ki singa wali mutuukirivu? Yandiganyuddwa ki singa amakubo go gaali magolokofu?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 “Akukangavvula lwa kumutya era kyava akuvunaana?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 Okwonoona kwo si kunene nnyo? Ebibi byo si bingi nnyo?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 Kubanga waggya ku muganda wo emisingo awatali nsonga; waggya engoye ku bantu, n’obaleka bwereere.
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 Tewawa bakoowu mazzi, abaagala wabamma emmere,
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 wadde nga wali musajja wa maanyi, eyalina ettaka, omusajja ow’ekitiibwa, era nga byonna ggwe nnyini byo.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 Weegobako bannamwandu bagende nga toliiko ky’obawadde; abatalina bakitaabwe n’obamalamu amaanyi.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Emitego kyegivudde gikwetooloola. Lwaki entiisa ey’amangu ekujjira?
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 Lwaki enzikiza ekutte nnyo tosobola kulaba, era lwaki amataba gakubikkako?
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 “Katonda tali waggulu mu ggulu? Era laba, emmunyeenye ezisingayo okuba waggulu, nga bwe ziri ewala!
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 Ate n’ogamba nti, ‘Katonda amanyi ki? Ayinza okulamulira mu kizikiza?
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 Ebire ebikutte bimubikkako, n’aba ng’atatulaba bw’aba atambula mu bifo by’omu ggulu.’
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Onoosigala mu kkubo ery’edda abasajja abakozi b’ebibi lye baakwata?
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 Baatwalibwa ng’ekiseera kyabwe tekinnatuuka, emisingi gyabwe gyatwalibwa amataba.
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 Be bagamba Katonda nti, ‘Tulekere emirembe! Ayinzabyonna ayinza kutukola ki?’
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Ate nga ye, ye yajjuza ennyumba zaabwe ebintu ebirungi, noolwekyo neewuunya nnyo amagezi g’abakozi b’ebibi.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 Abatuukirivu balaba okuzikirira kwabwe ne bajaguza; abataliiko musango babasekerera nga bagamba nti,
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 ‘Ddala abalabe baffe bazikiridde, era omuliro gulidde obugagga bwabwe.’
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
21 “Gonderanga Katonda ofunenga emirembe; mu ngeri eno ebirungi lwe binajjanga gy’oli.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 Kkiriza ebiragiro ebiva mu kamwa ke era oteeke ebigambo bye mu mutima gwo.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 Bw’onodda eri oyo Ayinzabyonna, onodda buggya, bwonooteeka ebibi ewala ne weema yo,
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 n’oteeka n’amayinja go ag’omuwendo mu ttaka, zaabu yo eya Ofiri ku njazi z’omu mugga,
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 awo Ayinzabyonna anaabeeranga zaabu yo, era ffeeza esingayo obulungi.
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 Ddala ddala olisanyukira mu oyo Ayinzabyonna era oyimuse amaaso go eri Katonda.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Olimusaba, alikuwulira, era olituukiriza obweyamo bwo.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Ky’olisalawo kirikolebwa, era ekitangaala kirimulisa amakubo go.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 Abantu abalala bwe balisuulibwa n’ogamba nti, ‘Bayimuse!’ Olwo alirokola abagudde.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 Alinunula n’oyo aliko omusango, alinunulwa olw’obulongoofu bw’emikono gyo.”
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
