Yobu 21
1 Awo Yobu n’addamu n’ayogera nti,
Men Job svarede og sagde:
2 “Muwulirize n’obwegendereza ebigambo byange, era kino kibazzeemu amaanyi.
hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3 Mungumiikirizeeko nga njogera, oluvannyuma museke.
Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4 “Okwemulugunya kwange nkw’olekezza muntu? Lwaki okugumiikiriza tekunzigwako?
Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5 Muntunuulire mwewuunye, mujja kukwata ne ku mumwa.
Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6 Bwe ndowooza ku kino, nfuna entiisa; omubiri gwange ne gukankana.
Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7 Lwaki abakozi b’ebibi bawangaala, ne bakaddiwa ne beeyongera n’amaanyi?
Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
8 Balaba abaana baabwe bwe banywezebbwa, ezzadde lyabwe nga balaba.
Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
9 Amaka gaabwe gaba n’emirembe nga temuli kutya; omuggo gwa Katonda tegubabeerako.
Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
10 Ennume zaabwe teziremererwa, ente zaabwe enkazi zizaala awatali kusowola mwana gwazo.
Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 Abaana baabwe bagendera wamu nga kisibo; obuto ne bubeera mu kuzina.
De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
12 Bayimbira ku bitaasa n’ennanga, ne basanyukira eddoboozi ly’omulere.
De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
14 Kyokka bagamba Katonda nti, ‘Tulekere emirembe gyaffe! Tetwegomba kumanya makubo go.
Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15 Ayinzabyonna ye ani tulyoke tumuweereze? Kiki kye tuganyulwa bwe tumusaba?’
Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
16 Naye obugagga bwabwe tebuli mu mikono gyabwe, noolwekyo amagezi g’abakozi b’ebibi ganneewunyisa.
Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17 “Ettaala y’abakozi b’ebibi yo, ezikira emirundi emeka? Ennaku ebajjira emirundi emeka? Katonda abatuusaako obulumi, ng’abasunguwalidde.
Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
18 Bali ng’ebisasiro ebitwaalibwa empewo; ng’ebisusunku embuyaga bye zitwala.
Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
19 Katonda abonereza abaana olw’ekibi kya bakitaabwe. Asasule omuntu yennyini oyo alyoke ategeere!
„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.” Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
20 Leka amaaso ge ye yennyini galabe okuzikirira; leka anywe ku kiruyi kya Ayinzabyonna.
Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
21 Kubanga aba afaayo ki ku maka g’aba alese, nga emyezi gye egyamutegekerwa giweddeko?
Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22 “Eriyo ayinza okuyigiriza Katonda amagezi, kubanga asalira omusango n’abo abasinga okuba aba waggulu?
Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23 Omusajja omu afiira w’abeerera ow’amaanyi, nga munywevu ddala ali mu mirembe gye,
Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24 omubiri gwe nga guliisiddwa bulungi, amagumba ge nga gajjudde obusomyo.
hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25 Omusajja omulala n’afa ng’alina obulumi ku mutima, nga teyafuna kintu kyonna kirungi.
Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26 Ne beebaka kye kimu mu ttaka, envunyu ne zibabikka bombi.
De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27 “Mmanyi bulungi ddala kye mulowooza, enkwe ze mwagala okunsalira.
Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28 Mugamba nti, ‘Kaakano eruwa ennyumba y’omusajja ow’amaanyi, eweema abasajja abakozi b’ebibi mwe baabeeranga?’
thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29 Temwebuuzanga ku abo abatambula eŋŋendo? Temukkiriza bye babagamba,
Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30 nti omusajja omukozi w’ebibi awona ku lunaku olw’emitawaana, era awona ku lunaku olw’ekiruyi?
at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
31 Ani avumirira ebikolwa bye maaso ku maaso, ani amusasula ebyo by’akoze?
„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
32 Atwalibwa ku ntaana, era amalaalo ge gakuumibwa.
Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33 Ettaka eriri mu lusenyi limuwoomera, abantu bonna bamugoberera, n’abalala abatamanyiddwa muwendo ne bamukulembera.
I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.”
34 “Kaakano musobola mutya okuŋŋumya n’ebitaliimu? Tewali kisigaddeyo ku bye mwanzizeemu wabula obulimba!”
Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
