Yobu 19
1 Awo Yobu n’addamu nti:
Da tok Job til orde og sa:
2 “Mulikomya ddi okunnyigiriza ne mummenya n’ebigambo?
Hvor lenge vil I bedrøve min sjel og knuse mig med ord?
3 Emirundi kkumi nga munvuma; temukwatiddwa nsonyi kunnumba.
Det er nu tiende gang I håner mig og ikke skammer eder ved å krenke mig.
4 Bwe kiba nga kituufu nti nawaba, obukyamu bwange, bwange nzekka.
Har jeg virkelig faret vill, da blir min villfarelse min egen sak.
5 Bwe muba munneegulumiririzaako ne mukozesa obulumi bwange okunfeebya,
Vil I virkelig ophøie eder over mig og vise mig at min vanære har rammet mig med rette?
6 mumanye nga Katonda ankoze bubi era anzingizza mu kitimba kye.
Så vit da at Gud har gjort mig urett og satt sitt garn omkring mig!
7 “Wadde nga nkaaba nti, ‘Mpisiddwa bubi,’ siddibwamu; ne bwe nkuba enduulu, tewali antaasa.
Se, jeg roper: Vold! - men jeg får intet svar; jeg skriker om hjelp, men det er ingen rett å få.
8 Azibye ekkubo lyange sisobola kuyita; amakubo gange agalese mu kizikiza.
Min vei har han stengt, så jeg ikke kommer frem, og over mine stier legger han mørke.
9 Anziggyeeko ekitiibwa kyange n’anziggyako n’engule ku mutwe gwange.
Min ære har han avklædd mig og tatt bort kronen fra mitt hode.
10 Anjuzaayuza ku buli ludda okutuusa lwe watasigalawo kantu, asigula essuubi lyange ng’omuti.
Han bryter mig ned på alle kanter, så jeg går til grunne, og han rykker op mitt håp som et tre.
11 Obusungu bwe bumbubuukirako; ambala ng’omu ku balabe be.
Han lar sin vrede brenne mot mig og akter mig som sin fiende.
12 Amaggye ge galumba n’amaanyi; ganzimbako enkomera ne gagumba okwetooloola weema yange.
Hans hærflokker kommer alle sammen og rydder sig vei mot mig, og de leirer sig rundt om mitt telt.
13 “Anziggyeeko baganda bange; abo bwe twali tumanyiganye banviiriddeko ddala.
Mine brødre har han drevet langt bort fra mig, og mine kjenninger er blitt aldeles fremmede for mig.
14 Ab’ekika kyange banviiriddeko ddala, mikwano gyange ginneerabidde.
Mine nærmeste holder sig borte, og mine kjente har glemt mig.
15 Abagenyi bange n’abaweereza bange abawala, bampisa nga gwe batamanyi, ne bandaba nga munnagwanga.
Mine husfolk og mine tjenestepiker akter mig for en fremmed; jeg er en utlending i deres øine.
16 Mpita omuddu wange naye tawulira, wadde nga mwegayirira n’akamwa kange.
Kaller jeg på min tjener, så svarer han ikke; med egen munn må jeg bønnfalle ham.
17 Omukka gwange gwe nzisa, guwunyira bubi mukyala wange; nakyayibwa baganda bange bennyini.
Min ånde er motbydelig for min hustru, og min vonde lukt for min mors sønner.
18 N’obulenzi obuto bunsekerera; buli lwe bundaba bunvuma.
Endog barn forakter mig; vil jeg reise mig, så taler de mot mig.
19 Mikwano gyange gyonna enfirabulago gya nkyawa; abo be nnayagalanga banneefuukira.
Alle mine nærmeste venner avskyr mig, og de jeg elsket, har vendt sig mot mig.
20 Siriiko bwe ndi wabula ndi ddiba na magumba: nsigazzaawo bibuno byokka.
Mine ben trenger ut gjennem min hud og mitt kjøtt, og bare tannhinnen er ennu urørt på mig.
21 “Munkwatirwe ekisa mikwano gyange, munkwatirwe ekisa, kubanga omukono gwa Katonda gunkubye.
Forbarm eder, forbarm eder over mig, I mine venner! For Guds hånd har rørt ved mig.
22 Lwaki munjigga nga Katonda bw’anjigga? Omubiri gwe mufunye tegumala?
Hvorfor forfølger I mig likesom Gud og blir ikke mette av mitt kjøtt?
23 “Singa nno ebigambo byange byawandiikibwa, Singa byawandiikibwa ku muzingo, bandiguwadde ani?
Men gid mine ord måtte bli opskrevet! Gid de måtte bli optegnet i en bok,
24 Singa byawandiikibwa n’ekyuma ku lubaati, oba okuwandiikibwa ku lwazi ne bibeerawo emirembe n’emirembe!
ja, med jerngriffel og bly for evig bli hugget inn i sten!
25 Mmanyi nga Omununuzi wange mulamu, era nga ku nkomerero aliyimirira ku nsi.
Men jeg - jeg vet min gjenløser lever, og som den siste skal han stå frem på støvet.
26 Era ng’olususu lwange bwe luweddewo, kyokka mu mubiri gwange ndiraba Katonda;
Og efterat denne min hud er blitt ødelagt, skal jeg ut fra mitt kjød skue Gud,
27 nze mwene ndimulaba, n’amaaso gange, Nze, so si mulala. Emmeeme yange ng’eyaayaana munda mu nze!
han som jeg skal skue, mig til gode, han som mine øine skal se og ikke nogen fremmed - mine nyrer tæres bort i mitt liv.
28 “Bwe mugamba nti, ‘Tujja kumuyigganya, kubanga ensibuko y’emitawaana eri mu ye;’
Når I sier: Hvor vi skal forfølge ham! - I har jo funnet skylden hos mig -
29 nammwe bennyini musaana mutye ekitala. Kubanga obusungu buleeta okubonereza okw’ekitala, olwo mulyoke mumanye ng’eriyo okusalirwa omusango.”
så frykt for sverdet! For vrede er en synd som er hjemfalt til sverd. Dette sier jeg forat I skal tenke på at det kommer en dom.
