Yobu 19
1 Awo Yobu n’addamu nti:
Men Job svarede og sagde:
2 “Mulikomya ddi okunnyigiriza ne mummenya n’ebigambo?
Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
3 Emirundi kkumi nga munvuma; temukwatiddwa nsonyi kunnumba.
I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
4 Bwe kiba nga kituufu nti nawaba, obukyamu bwange, bwange nzekka.
Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
5 Bwe muba munneegulumiririzaako ne mukozesa obulumi bwange okunfeebya,
Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
6 mumanye nga Katonda ankoze bubi era anzingizza mu kitimba kye.
saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
7 “Wadde nga nkaaba nti, ‘Mpisiddwa bubi,’ siddibwamu; ne bwe nkuba enduulu, tewali antaasa.
Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
8 Azibye ekkubo lyange sisobola kuyita; amakubo gange agalese mu kizikiza.
Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
9 Anziggyeeko ekitiibwa kyange n’anziggyako n’engule ku mutwe gwange.
Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
10 Anjuzaayuza ku buli ludda okutuusa lwe watasigalawo kantu, asigula essuubi lyange ng’omuti.
Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
11 Obusungu bwe bumbubuukirako; ambala ng’omu ku balabe be.
og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
12 Amaggye ge galumba n’amaanyi; ganzimbako enkomera ne gagumba okwetooloola weema yange.
Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
13 “Anziggyeeko baganda bange; abo bwe twali tumanyiganye banviiriddeko ddala.
Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
14 Ab’ekika kyange banviiriddeko ddala, mikwano gyange ginneerabidde.
Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
15 Abagenyi bange n’abaweereza bange abawala, bampisa nga gwe batamanyi, ne bandaba nga munnagwanga.
De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
16 Mpita omuddu wange naye tawulira, wadde nga mwegayirira n’akamwa kange.
Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
17 Omukka gwange gwe nzisa, guwunyira bubi mukyala wange; nakyayibwa baganda bange bennyini.
Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
18 N’obulenzi obuto bunsekerera; buli lwe bundaba bunvuma.
Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
19 Mikwano gyange gyonna enfirabulago gya nkyawa; abo be nnayagalanga banneefuukira.
Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
20 Siriiko bwe ndi wabula ndi ddiba na magumba: nsigazzaawo bibuno byokka.
Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
21 “Munkwatirwe ekisa mikwano gyange, munkwatirwe ekisa, kubanga omukono gwa Katonda gunkubye.
Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
22 Lwaki munjigga nga Katonda bw’anjigga? Omubiri gwe mufunye tegumala?
Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
23 “Singa nno ebigambo byange byawandiikibwa, Singa byawandiikibwa ku muzingo, bandiguwadde ani?
Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
24 Singa byawandiikibwa n’ekyuma ku lubaati, oba okuwandiikibwa ku lwazi ne bibeerawo emirembe n’emirembe!
ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
25 Mmanyi nga Omununuzi wange mulamu, era nga ku nkomerero aliyimirira ku nsi.
Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
26 Era ng’olususu lwange bwe luweddewo, kyokka mu mubiri gwange ndiraba Katonda;
Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
27 nze mwene ndimulaba, n’amaaso gange, Nze, so si mulala. Emmeeme yange ng’eyaayaana munda mu nze!
hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
28 “Bwe mugamba nti, ‘Tujja kumuyigganya, kubanga ensibuko y’emitawaana eri mu ye;’
Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
29 nammwe bennyini musaana mutye ekitala. Kubanga obusungu buleeta okubonereza okw’ekitala, olwo mulyoke mumanye ng’eriyo okusalirwa omusango.”
Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
