Yobu 18
1 Awo Birudaadi Omusukusi n’ayanukula n’agamba nti,
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 “Mulikomya ddi okufuulafuula ebigambo? Muddeemu amagezi, tulyoke twogere.
"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3 Lwaki tutwalibwa ng’ente era ne tulowoozebwa okuba abasirusiru mu maaso gammwe?
Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
4 Ggwe eyeyuzayuza olw’obusungu, abantu ensi bagiveeko ku lulwo, oba enjazi zive mu bifo byazo?
Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5 “Ddala etabaaza y’omukozi w’ebibi ezikidde, era n’omuliro gw’ekyoto kye tegukyayaka.
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6 Ekitangaala kivudde mu weema ye; n’ettaala eri ku mabbali ge nayo ezikidde.
Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7 Amaanyi gamuwedde, ebigere bye tebikyali bya maanyi, era enkwe ze, ze zimusuula.
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
8 Eky’amazima ebigere bye byamusuula mu kitimba era n’atangatanga mu butimba.
thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
9 Omutego gumukwata ekisinziiro; akamasu ne kamunyweeza.
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10 Omuguwa gumukwekerwa mu ttaka; akatego kamulindirira mu kkubo lye.
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
11 Entiisa emukanga enjuuyi zonna era n’emugoba kigere ku kigere.
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12 Emitawaana gimwesunga; ekikangabwa kirindiridde okugwa kwe.
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
13 Kirya ebitundu by’olususu lwe; omubereberye wa walumbe amulyako emikono n’ebigere.
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14 Aggyibwa mu bukuumi bwa weema ye era n’atwalibwa eri kabaka w’ebikangabwa.
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
15 Omuliro gumalirawo ddala byonna eby’omu weema ye; ekibiriiti kyakira mu kifo mw’abeera.
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
16 Emirandira gye gikala wansi, n’amatabi ge gakala waggulu.
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17 Ekijjukizo kye kibula ku nsi; talina linnya mu nsi.
hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
18 Agobebwa okuva mu kitangaala, agenda mu kizikiza n’aggyibwa mu nsi.
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
19 Talina mwana wadde omuzzukulu mu bantu be, newaakubadde ekifo mwabeera.
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
20 Abantu ab’ebugwanjuba beewuunya ebyamutuukako; n’ab’ebuvanjuba ne bakwatibwa ekikangabwa.
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
21 Ddala bw’etyo bw’ebeera ennyumba y’omukozi w’ebibi; bwe gaba bwe gatyo amaka g’oyo atamanyi Katonda.”
Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
