Yobu 15
1 Awo Erifaazi Omutemani n’addamu n’ayogera nti,
Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 “Omuntu ow’amagezi yandizzeemu n’amagezi agataliimu, oba n’ajjuza olubuto lwe embuyaga ez’ebuvanjuba?
"Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
3 Yandiwakanye n’ebigambo ebitaliiko kye bigasa, oba okwogera ebigambo ebitalina kye bikola?
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?
4 Naye onyooma Katonda n’oziyiza okwewaayo eri Katonda.
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
5 Kubanga obutali butuukirivu bwo bwe buyigiriza akamwa ko, era olonzeewo okukozesa olulimi lw’abalimba.
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
6 Akamwa ko kennyini ke kakusalira omusango si nze, emimwa gyo gyennyini gye gikulumiriza.
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
7 “Gwe wasooka abantu bonna okuzaalibwa? Oba ggwe wazaalibwa ensozi nga tezinnabaawo?
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
8 Ofaayo okuwuliriza okuteesa kwa Katonda? Olowooza gwe mugezi wekka?
Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?
9 Kiki ky’omanyi kye tutamanyi? Kubikkulirwa ki kw’olina ffe kwe tutalina?
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?
10 Ab’envi abakaddiye bali ku ludda lwaffe, abasajja abakulu n’okusinga kitaawo.
Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
11 Katonda by’akugambye ebikuzzaamu amaanyi bitono nnyo tebikumala, ebigambo ebikubuuliddwa mu bukkakkamu?
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
12 Lwaki omutima gwo gukubuzizza, amaaso go ne gatemereza
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
13 n’olyoka ofuka obusungu bwo eri Katonda, n’ofukumula ebigambo bwe bityo okuva mu kamwa ko?
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
14 “Omuntu ye ani, alyoke abeere omutukuvu, oba oyo azaalibwa omukazi nti ayinza okuba omutuukirivu?
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
15 Katonda bw’aba tassa bwesige mu batukuvu be, n’eggulu ne liba nga si ttukuvu mu maaso ge,
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
16 oba oleeta otya omuntu obuntu, omugwagwa era omuvundu, anywa obutali butuukirivu nga amazzi!
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
17 “Mpuliriza nnaakunnyonnyola, leka nkubuulire kye ndabye:
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
18 abasajja ab’amagezi kye bagambye nga tebalina kye bakwese ku kye baafuna okuva eri bakadde baabwe
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
19 abo bokka abaweebwa ensi nga tewali mugwira agiyitamu.
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
20 Omuntu omukozi w’ebibi, aba mu kubonaabona ennaku ze zonna, n’anyigirizibwa emyaka gyonna egyamutegekerwa.
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;
21 Amaloboozi agatiisa gajjuza amatu ge; byonna bwe biba ng’ebiteredde, abanyazi ne bamulumba.
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
22 Atya okuva mu kizikiza adde, ekitala kiba kimulinze okumusala.
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
23 Adda eno n’eri ng’anoonya ky’anaalya, amanyi ng’olunaku olw’ekizikiza lumutuukiridde.
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;
24 Okweraliikirira n’obubalagaze bimubuutikira, bimujjula nga kabaka eyetegekedde olutalo.
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
25 Kubanga anyeenyerezza Katonda ekikonde, ne yeegereegeranya ku oyo Ayinzabyonna,
Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
26 n’agenda n’ekyejo amulumbe, n’engabo ennene enzito.
stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27 “Wadde nga yenna yagejja amaaso ng’ajjudde amasavu mu mbiriizi,
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.
28 wakubeera mu bibuga eby’amatongo, ne mu bifulukwa, ennyumba ezigwa okufuuka ebifunfugu.
tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.
29 Taddeyo kugaggawala, n’obugagga bwe tebulirwawo, n’ebintu by’alina tebirifuna mirandira mu ttaka.
Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
30 Taliwona kizikiza, olulimi lw’omuliro lunaakazanga amatabi ge, era omukka gw’omu kamwa gulimugobera wala.
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
31 Alemenga okwerimba nga yeesiga ebitaliimu, kubanga talina ky’ajja kuganyulwa.
Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!
32 Wa kusasulwa byonna ng’obudde tebunnatuuka, n’amatabi ge tegalikula.
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
33 Aliba ng’omuzabbibu ogugiddwako emizabbibu egitannaba kwengera, ng’omuzeyituuni ogukunkumula ebikoola byagwo.
han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
34 Kubanga ekibiina ky’abatatya Katonda kinaabeeranga kigumba, era omuliro gunaayokyanga weema ezinaabangamu enguzi.
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
35 Baba embuto ez’ekibi ne bazaala obutali butuukirivu, embuto zaabwe zizaala obulimba.”
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
