Yobu 11

1 Awo Zofali Omunaamasi n’ayogera nti,

Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

2 “Ebigambo ebyo byonna bisigale nga tebiddiddwamu? Omwogezi ono anaabalibwa ng’ataliiko musango?

Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

3 Okwogera kwo okutaliimu kunaatusirisa? Oduule bw’otyo wabulewo akunenya?

Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

4 Ogamba Katonda nti, ‘Ebirowoozo byange tebirina nsobi, era ndi mutukuvu mu maaso go.’

Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

5 Naye, singa Katonda ayogera, singa abikkula akamwa ke n’akuddamu,

Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

6 n’akubikkulira ebyama by’amagezi; kubanga amagezi amatuufu ddala galiko enjuuyi bbiri. Manya kino: Katonda n’okwerabira yeerabira ebimu ku bibi byo.

og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

7 “Osobola okupima ebyama bya Katonda? Oyinza okunoonyereza ku Ayinzabyonna n’omumalayo?

Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

8 Bigulumivu okusinga eggulu, kiki ky’osobola okukola? Bikka okusinga obuziba bw’emagombe, kiki ky’osobola okumanya? (Sheol h7585)

Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

9 Obuwanvu bwabyo businga ensi era bugazi okusinga ennyanja.

Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

10 “Singa ajja n’akusibira mu kkomera era n’atuuza olukiiko, ani ayinza okumuwakanya?

Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

11 Mazima ddala amanya abantu abalimba. Bw’alaba ebibi, tabifaako?

Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

12 Naye omuntu omusirusiru, talifuna magezi, ng’omwana gw’endogoyi ogw’omu nsi bwe gutayinza kuzaalibwa nga gusobola okufugibwa.

Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

13 “Naye bw’owaayo omutima gwo gy’ali, n’ogolola emikono gyo gy’ali,

Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

14 singa oggyawo ekibi ekiri mu mukono gwo, n’otokkiriza kibi kubeera mu weema yo,

dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

15 olwo onoositula omutwe n’obwenyi bwo nga tokwatibwa nsonyi, era oyimirire ng’oli munywevu awatali kutya.

da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

16 Mazima ddala ojja kwerabira emitawaana gyo, olijjukira bujjukizi ng’amazzi agaayita edda.

Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

17 Obulamu bujja kwaka okusinga omusana ogw’omu ttuntu, n’ekizikiza kijja kufuuka ng’obudde obw’oku nkya.

Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

18 Olibeera munywevu, kubanga olibeera n’essuubi; olitunuulira ebikwetooloodde n’owummulira mu mirembe.

Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

19 Oligalamira nga tewali n’omu akutiisa, era bangi abalikunoonyaako omukisa.

Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

20 Naye amaaso g’abakozi b’ebibi galiremererwa, era tebalisobola kuwona, essuubi lyabwe libeere ng’omukka ogw’enkomerero.”

Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.