Yobu 10
1 “Obulamu bwange mbukyayidde ddala, noolwekyo leka nfukumule okwemulugunya kwange, njogerere mu kulumwa kw’emmeeme yange.
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 Nnaagamba Katonda nti, Tonsalira musango ne gunsinga, ntegeeza ky’onvunaana.
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 Kikusanyusa okunnyigiriza, okunyooma omulimu gw’emikono gyo, n’owagira emirimu gy’abakozi b’ebibi?
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?
4 Amaaso go ga mubiri? Olaba ng’omuntu bw’alaba?
Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 Ennaku zo zisinga ez’omuntu, n’emyaka gyo gisinga egy’omuntu,
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,
6 olyoke onoonye ebisobyo byange era obuulirize ekibi kye nkoze,
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 newaakubadde ng’omanyi nti sirina musango era nga tewali n’omu ayinza kunzigya mu mukono gwo?
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!
8 “Emikono gyo gye gyammumba, gye gyankola. Ate kaakano onookyuka okunsanyaawo?
Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!
9 Jjukira nti wammumba ng’ebbumba, ate kaakano onoonfuula ng’enfuufu?
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 Tewanzitulula ng’amata n’onkwasa ng’omuzigo?”
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 Tewannyambaza omubiri n’olususu, n’oluka amagumba n’ebinywa n’ongatta?
iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 Kale wampa okuganja mu maaso go, era walabirira, n’omwoyo gwange.
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —
13 Naye bino wabikweka mu mutima gwo, era mmanyi nga byali mu birowoozo byo.
og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 Singa nyonoona, ondaba era tewandindese n’otombonereza.
Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.
15 Bwe mba nga nsingibbwa omusango, zinsanze nze! Newaakubadde nga sirina musango, sisobola kuyimusa mutwe gwange, kubanga nzijjudde obuswavu era mu kunyigirizibwa kwange, mwe nsaanikiddwa.
I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 Bwe mba ng’asituka, n’onjigga ng’empologoma, era n’onnumba n’amaanyi go amangi ennyo.
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 Oleeta abajulizi abajja okunnumiriza, era obusungu bwo ne bweyongera gye ndi; amayengo ne gajja okunnumba olutata.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 “Kale lwaki wanziggya mu lubuto lwa mmange? Wandindese nga tewannabaawo liiso lyonna lindabyeko.
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;
19 Singa satondebwa, oba singa natwalibwa butereevu okuva mu lubuto ne nzikibwa.
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 Ennaku zange entono kumpi teziweddeeko? Ndeka mbeeko n’akaseera ak’okusanyuka,
Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 nga sinnaba kugenda mu kifo eteri kudda, ekiri mu nsi ejjudde ekizikiza, n’ekisiikirize eky’ebuziba,
før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 y’ensi ey’ekizikiza ekikutte, eyeekisiikirize eky’ebuziba era n’okutabukatabuka, ng’omusana gwayo guli nga ekizikiza.”
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.
