< Banzembo 77 >

1 Wuta na buku ya mokambi ya bayembi, kolanda Yedutuni. Nzembo ya Azafi. Nabelelaka Nzambe na koganga; nabelelaka Nzambe mpo ete ayoka ngai!
Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
2 Tango nazalaka na pasi, nalukaka Nkolo; na butu, nalembaka te kotombola maboko na ngai mpe naboyaka kobondisama.
Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
3 Nakanisaka Nzambe mpe nalelaka, nakotaka na mozindo ya makanisi mpe nalembaka nzoto.
jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
4 Opimelaka miso na ngai pongi, namitungisaka mpe nayebaka lisusu te eloko ya koloba.
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
5 Nakanisaka lisusu mikolo ya kala, mibu nyonso oyo eleka;
Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
6 Na butu, nakanisaka lisusu banzembo na ngai; motema na ngai ezongelaka kokanisa, mpe molimo na ngai ekomaka komituna:
Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
7 « Boni, Nkolo akobwaka biso penza mpo na libela? Akosalela biso lisusu bolamu te?
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
8 Bolingo na Ye esili penza mpo na libela? Bilaka na Ye ekokokisama te mpo na libela?
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
9 Nzambe abosani solo kosala ngolu? Akangi penza motema na Ye mpo na kanda? »
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
10 Mpe namilobelaka: « Tala likambo oyo ezali kosala ngai pasi: loboko ya mobali ya Ye-Oyo-Aleki-Likolo ebongwani! »
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
11 Nakanisaka misala minene ya Yawe, bikamwa na Yo ya kala.
Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
12 Nakanisaka nyonso oyo osalaki kino na bikamwa na Yo.
Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
13 Oh Nzambe, banzela na Yo ezali bule; nzambe nini akokani na Yo na monene?
Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
14 Ozali Nzambe oyo asalaka bikamwa; olakisi nguya na Yo kati na bikolo.
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
15 Na nguya ya loboko na Yo, okangolaki bato na Yo, bakitani ya Jakobi mpe ya Jozefi.
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
16 Oh Nzambe, mayi emonaki Yo! Mayi emonaki Yo mpe ekomaki kolenga; ezala mozindo ya mayi eninganaki.
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
17 Mapata esopaki mayi ebele, likolo eyokisaki lokito ya kake, mpe makonga na Yo ezalaki koleka-leka na bangambo nyonso.
Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
18 Na lokito ya kake na Yo, mikalikali engengisaki mokili, mabele eninganaki mpe elengaki.
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
19 Opasolaki nzela kati na ebale monene, balabala na Yo kati na mayi monene, mpe moto moko te amonaki bilembo ya matambe na Yo.
din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
20 Otambolisaki bato na Yo lokola etonga, na loboko ya Moyize mpe ya Aron.
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.

< Banzembo 77 >