Banzembo 14

1 Wuta na buku ya mokambi ya bayembi. Nzembo ya Davidi. Bazoba bamilobelaka: « Nzambe azali te. » Makanisi na bango esila kobeba, basalaka makambo ya nkele, mpe moko te asalaka bolamu.

Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.

2 Wuta na Likolo, Yawe atalaka bato mpo na koluka koyeba soki ezali ata na moko oyo azali na mayele, oyo atalelaka Nzambe.

Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.

3 Bango nyonso babunga nzela, bango nyonso bamibebisa; moko te asalaka bolamu, ata moto moko te!

De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.

4 Boni, bato wana nyonso ya misala mabe bayebi eloko te? Bato baliaka bato na ngai ndenge baliaka lipa, babelelaka Yawe te!

Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.

5 Somo monene ekangi bango, pamba te Nzambe azali kati na bato ya sembo.

Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.

6 Bino, bato ya misala mabe, bobebisaka mabongisi ya mobola kasi Yawe azali ebombamelo na ye.

Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.

7 Tika ete lobiko ya Isalaele ebimela na Siona! Tango Yawe akobongisa bato na Ye, bakitani ya Jakobi bakosepela, mpe Isalaele ekozala na esengo.

Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.