Banzembo 102
1 Libondeli ya moto na pasi, oyo abungisi elikya mpe azali kolela liboso ya Yawe. Yawe, yoka libondeli na ngai! Tika ete koganga na ngai ekoma kino epai na Yo!
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Kobombela ngai elongi na Yo te, wana nazali na pasi. Yoka libondeli na ngai na mokolo oyo nazali kobelela Yo; yanola ngai noki!
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 Pamba te mikolo ya bomoi na ngai ezali kolimwa lokola molinga, mikuwa na ngai ezali kozika lokola makala ya moto.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 Motema na ngai ebungisi elikya mpe ezali komitungisa lokola matiti oyo bakati; mpo na yango, nakomi ata kobosana kolia bilei na ngai.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 Mpo ete naleli makasi, natikali kaka na poso ya nzoto likolo ya mikuwa.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 Nakomi lokola esulungutu ya esobe, lokola esulungutu ya bisika oyo ebeba.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 Pongi ekimi ngai; nakomi lokola ndeke oyo etikali yango moko na likolo ya ndako.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Banguna na ngai batombokeli ngai, bazali kofinga ngai tango nyonso mpe bazali kosalela kombo na ngai mpo na kolakela bato mabe.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Nakomi kolia putulu na esika ya bilei, mpe komela mayi esangana na mpinzoli na ngai.
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 Mpo na kanda monene na Yo, otombokeli ngai mpe obwaki ngai mosika.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 Mikolo ya bomoi na ngai ezali kokima lokola elili, mpe nakawuki lokola matiti.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Kasi Yo Yawe, ozali Mokonzi mpo na libela, ozali Nzambe seko na seko.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Okotelema solo mpo na Siona, pamba te ekomi tango ya koyokela yango mawa; tango oyo ekatama ekoki.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 Pamba te biso basali na Yo, tosepelaka na mabanga na yango, mpe toyokelaka putulu na yango mawa.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Bikolo ekotosa Yawe, mpe bakonzi nyonso ya mokili bakondima nkembo na Yo.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 Pamba te Yawe akotonga lisusu Siona mpe akomonana kati na nkembo na Ye.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 Akoyanola libondeli ya bato oyo babungisaki biloko, mpe akondima mabondeli na bango.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 Tika ete bakoma yango mpo na ekeke oyo ekolanda, mpo ete bikelamu ya sika ekumisa Yawe.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 Wuta na Esika na Ye ya bule, wuta na likolo, Yawe atalaki biso awa na mokili
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 mpo na koyoka kolela ya bakangami kati na boloko mpe kokangola bato oyo bazwaki etumbu ya kufa.
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 Kombo ya Yawe ekokende sango kati na Siona, mpe masanzoli na Ye, kati na Yelusalemi
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 tango bato mpe bikolo bakosangana mpo na kogumbamela Yawe.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 Na bomoi na ngai, abukaki lolendo ya makasi na ngai, mpe akitisaki motango ya mikolo ya bomoi na ngai.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 Nalobaki: « Nzambe na ngai, Yo oyo ozali na bomoi seko na seko, koboma ngai te na kati-kati ya mikolo ya bomoi na ngai!
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Na kala, otiaki miboko ya mokili, mpe maboko na Yo esalaki Likolo.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 Bango, bakokufa; kasi Yo, okotikala seko na seko. Nzoto na bango ekolemba lokola elamba; okobongola bango lokola kazaka, mpe bakolimwa.
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 Kasi Yo, ozali ndenge moko, mibu na Yo ekotikala kosuka te.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 Bana ya basali na Yo bakozwa esika ya kovanda, mpe bakitani na bango bakowumela liboso na Yo. »
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
