Masese 31
1 Maloba ya mokonzi Lemweli, mateya oyo mama na ye ateyaki ye:
Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
2 Eh mwana na ngai ya mobali, mwana oyo abimi na libumu na ngai, mwana mobali oyo nalapelaka ndayi:
Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
3 Kosilisa makasi na yo na basi te, komitika te na basi oyo bapengwisaka bakonzi!
Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
4 Eh Lemweli, ebongi te mpo na bakonzi; te, ebongi te mpo na bato minene kotuna: « Wapi masanga ya makasi? »
Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
5 Noki te soki bameli yango, bakobosana mibeko mpe bakokata na bosembo te makambo ya banyokolami.
at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
6 Pesa masanga ya makasi epai ya bato oyo balingi kokufa, mpe vino epai ya bato oyo bazali kotungisama na motema.
Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
7 Tika bango bamela mpo ete babosana pasi na bango mpe batika kokanisa lisusu minyoko na bango.
at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
8 Fungola monoko na yo mpo na kolobela bato oyo bazali na makoki ya koloba te, mpe mpo na kolongisa bato oyo bazanga basungi.
Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
9 Fungola monoko na yo mpe sambisa na bosembo, bundela babola mpe bato oyo bakelela.
Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
10 Nani akoki komona mwasi ya lokumu? Azali na motuya koleka babiju ya talo.
Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
11 Mobali na ye atielaka ye motema mpe azangaka te biloko ya motuya.
Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
12 Tango nyonso ya bomoi na ye, apesaka mobali na ye esengo, kasi mawa te;
Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
13 alukaka bapwale ya meme mpe basinga ya lino, bongo maboko na ye etongaka yango na esengo.
Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
14 Azali lokola masuwa ya bato ya mombongo, akendaka koluka bilei na ye mosika;
Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
15 alamukaka wana butu ezali nanu, abongisaka bilei mpo na ndako na ye mpe akabolelaka basali na ye ya basi misala.
Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
16 Soki asepeli na elanga, asombaka yango; mpe na mbuma ya misala na ye, alonaka elanga ya vino.
Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
17 Akangaka loketo na ye makasi mpe akembisaka maboko na ye na mosala.
Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
18 Amonaka ete mombongo na ye etambolaka malamu; mpe kino na butu, mwinda na ye ekokufa te.
Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
19 Maboko na ye esimbaka mitonga oyo batongelaka, mpe misapi na ye etongaka bilamba.
Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
20 Afungolaka loboko na ye mpo na kokabela babola, mpe asembolaka yango mpo na kosunga bato bakelela.
Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
21 Tango mvula ya pembe ekitaka, abangaka eloko moko te mpo na ndako na ye, pamba te bato nyonso kati na ndako na ye balataka bilamba ya malili.
Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
22 Asalaka babulangeti mpo na mbeto na ye mpe alataka bilamba na ye ya lino ya kitoko mpe ya motane.
Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
23 Bapesaka mobali na ye lokumu, na ekuke ya engumba, tango avandaka elongo na bakambi ya mokili.
Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
24 Asalaka bilamba ya lino mpe atekaka yango, asalaka mombongo ya mikaba.
Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
25 Alataka lokola elamba: molende na mosala mpe lokumu; mikolo ya lobi ebangisaka ye te, asekaka nde yango.
Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
26 Alobaka na bwanya, mpe lolemo na ye epesaka malakisi na bolingo.
Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Azalaka na bokebi na makambo nyonso oyo elekaka na ndako na ye, mpe aliaka lipa na bogoyigoyi te.
Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
28 Bana na ye bakotelema mpo na kokumisa ye, mpe tala ndenge mobali na ye mpe akumisaka ye:
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
29 « Basi ebele basalaka makambo ya lokumu; kasi yo, oleki bango nyonso! »
„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
30 Bonzenga ya elongi ekosaka, mpe kitoko ya nzoto ezalaka pamba; kasi mwasi oyo atosaka Yawe, ye nde abongi na lokumu.
Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
31 Bopesa ye bambuma ya misala na ye! Tika ete bapesa ye lokumu, na bikuke ya engumba, mpo na misala nyonso oyo asalaka!
Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
