Yobo 30

1 « Kasi sik’oyo, nakomi eloko ya kotiola epai ya bilenge oyo batata na bango bazangaki tina, mpe oyo nakokaki kutu te kopesa nzela ya kolia esika moko na mbwa na ngai, oyo ezalaki kobatela bibwele na ngai.

Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.

2 Makasi ya maboko na bango ekokaki kutu kosunga ngai na nini? Pamba te basilaki makasi na nzoto,

Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.

3 bazalaki bato bakawuka na nzala mpe na kozanga, bato oyo bazalaki kolia mabele ya esobe mpe ezanga matiti.

De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;

4 Bazalaki kobuka matiti ya mungwa kati na banzete mpe kolia misisa ya banzete mike.

de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;

5 Babenganaki bango kati na bato na bango, babelelaki bango lokola miyibi.

de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;

6 Bazalaki kovanda na nzela ya mayi ekawuka, kati na mabulu ya mabele mpe ya mabanga;

de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;

7 bazalaki kolela lokola banyama kati na banzete mike ya nzube, bazalaki kosangana na se ya banzete mikuse.

imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.

8 Bana oyo batata na bango bazanga mayele mpe bazanga kombo babenganaki bango libanda ya mboka.

Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.

9 Sik’oyo, bana na bango ya mibali bakomi koseka ngai na banzembo, nakomi lisapo kati na minoko na bango.

Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.

10 Bazali koyina ngai mpe bakimi mosika na ngai, bazali na somo te ya kobwakela ngai soyi na elongi.

De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.

11 Mpo ete Nzambe alembisi singa ya tolotolo na ngai mpe ayokisi ngai soni, bazali komipekisa na likambo moko te liboso na ngai.

Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.

12 Na loboko na ngai ya mobali, lisanga ya bato mabe ezali kobundisa ngai, batie mitambo na makolo na ngai, batie mabaku na nzela na ngai mpo na kosala ngai mabe;

Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;

13 bakangi nzela na ngai, balongi kobebisa ngai atako moto moko te asungaki bango.

de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;

14 Bazali koya lokola na nzela ya lidusu ya monene, bazali kobunda-bunda kati na ndako ebukana.

de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.

15 Somo elati ngai, lokumu na ngai ekeyi lokola mopepe, bomengo na ngai elimwe lokola lipata.

Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.

16 Sik’oyo, bomoi na ngai ekeyi, mpe mikolo ya pasi ekangi ngai.

Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.

17 Butu ezali kotobola mikuwa na ngai mpe pasi ezali kozangisa ngai pongi.

Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.

18 Na nguya na yango, pasi ekomi lokola kingo ya nzambala na ngai.

Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.

19 Nzambe abwaki ngai na potopoto, mpe nakomi lokola putulu ya mabele to ya moto.

Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

20 Oh Nzambe, nazali koganga epai na Yo, kasi ozali kopesa ngai eyano te; natelemi, kasi ozali kotala ngai kaka pamba.

Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.

21 Obongwani monguna ya kanza mpo na ngai, ozali kobundisa ngai na nguya ya loboko na Yo.

Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.

22 Omemi ngai liboso ya mopepe mpe otiki ete mopepe yango emema ngai, bongo epumbwisi ngai mosika.

Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.

23 Nayebi ete ozali komema ngai na kufa, na esika oyo obongisa mpo na bato ya bomoi.

Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.

24 Kasi boni, moto oyo azali kokufa akoki kotombola ata loboko te? Moto oyo azali na pasi, akoki te kosenga lisungi?

Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?

25 Boni, nazalaki kolela te elongo na bato oyo bazalaki na pasi? Motema na ngai eyokelaki babola mawa te?

Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?

26 Nazelaki esengo, kasi pasi nde ekomeli ngai; nazelaki pole, kasi molili nde ekomeli ngai.

Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.

27 Motema na ngai ezali kobaluka kati na ngai, wuta mokolo pasi oyo ekomeli ngai.

Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.

28 Nakomi mwindo, kasi moyi te nde eyindisi ngai; kati na lisanga, nakomi kaka kotelema mpe kobelela mpo na koluka lisungi.

Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.

29 Nakoma ndeko ya mbwa ya zamba mpe moninga ya maligbanga.

Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.

30 Poso na ngai ya nzoto eyindi mpe ekomi kokweya-kweya, mikuwa na ngai ekawuki na moyi.

Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.

31 Lindanda na ngai etikali kaka mpo na matanga, mpe flite na ngai, mpo na kosunga mingongo ya baleli. »

Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.