< Yobo 29 >
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 « Ah! Soki nakokaki kozala lisusu ndenge nazalaki na basanza oyo eleki, ndenge nazalaki na mikolo oyo Nzambe azalaki kobatela ngai,
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3 tango mwinda na Ye ezalaki kongenga na moto na ngai, mpe tango, na pole na Ye, nazalaki kotambola kati na molili.
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
4 Ah! Soki nakokaki kozala lisusu ndenge nazalaki na mikolo oyo nazalaki nanu na makasi, tango bolingo ya Nzambe ezalaki kopambola ndako na ngai,
som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5 tango Nkolo-Na-Nguya-Nyonso azalaki nanu elongo na ngai bana mibali na ngai bazingelaki ngai,
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6 tango nzela na ngai etondisamaki na miliki mpe libanga ezalaki kosopa mafuta ya olive mpo na ngai!
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
7 Tango nazalaki kokende na ekuke ya mboka mpe nazalaki kotia kiti na ngai na esika oyo bato ebele bakutanaka,
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
8 bilenge bazalaki komona ngai mpe bazalaki kobombama, mibange bazalaki kotelema,
Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9 bakambi bazalaki kozanga maloba mpe kozipa minoko na bango na maboko,
Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
10 bato ya lokumu bazalaki kokitisa mingongo na bango mpe lolemo na bango ezalaki kokangama na minoko na bango.
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
11 Moto nyonso oyo azalaki koyoka ngai azalaki koloba ete nazali moto ya esengo, mpe bato nyonso oyo bazalaki komona ngai bazalaki kotatola mpo na ngai;
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
12 pamba te nazalaki kosunga babola oyo bazalaki kosenga lisungi, mpe mwana etike oyo azangi moto oyo akosunga ye.
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
13 Moto oyo akomaki pene ya kokufa azalaki kopambola ngai, mpe nazalaki kopesa esengo na motema ya mwasi oyo akufisa mobali.
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14 Nazalaki kolata bosembo lokola elamba; bosembo ezalaki elamba na ngai mpe kitendi na ngai ya kokanga na moto.
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15 Nazalaki miso ya mokufi miso mpe makolo ya mokakatani;
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
16 nazalaki tata ya moto oyo akelela, nazalaki kobundela moto oyo nayebi te;
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17 nabukaki mbanga ya moto mabe mpe nabotolaki bato oyo akangaki na minu na ye.
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18 Nazalaki kokanisa: ‹ Nakokufa kati na ndako na ngai moko sima na mikolo ebele lokola zelo.
Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
19 Misisa na ngai ekoluka mayi, mpe mayi oyo ezalaka na matiti ekovanda butu mobimba na bitape na ngai.
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20 Lokumu na ngai ekozongisela ngai esengo, ata tolotolo ekokoma ya sika na loboko na ngai. ›
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
21 Bato bazalaki koyoka ngai na bokebi, bazalaki na kimia mpo na koyoka toli na ngai.
Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
22 Sima na ngai koloba, bazalaki na liloba ya kozongisa te; maloba na ngai ezalaki kokota na esengo na matoyi na bango.
ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
23 Bazalaki kozela ngai ndenge bazelaka mvula, mpe bazalaki komela maloba na ngai lokola mvula ya suka.
de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
24 Soki nasekisi bango, bazalaki kondima te; kongenga ya elongi na ngai ezalaki na motuya mpo na bango.
Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
25 Naponaki nzela mpo na bango mpe navandaki lokola mokonzi na bango; nazalaki kokonza bango lokola mokonzi kati na mampinga na ye, nazalaki lokola moto oyo azalaki kolendisa bato ya mawa. »
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.