Yobo 26

1 Yobo azongisaki:

Da svarede Job og sagde:

2 « Ah! Tala ndenge osungi moto oyo azangi makasi, ndenge osungi loboko oyo elembi!

Hvad har du hjulpet den, som ingen Kraft havde? frelste du den Arm, som ingen Styrke havde?

3 Tala toli oyo opesi na moto azangi bwanya, mpe tala ebele na mayele oyo olakisi!

Hvorledes raadede du den, som ingen Visdom havde, og kundgjorde Indsigt til Overflod?

4 Ozwi maloba oyo wapi? Molimo oyo elobi na monoko na yo ezali ya nani?

For hvem har du kundgjort Tale, og hvis Aande talte ud af dig?

5 Bakufi balengaka na se ya mayi mpe ya bikelamu oyo ezalaka kuna.

Dødningerne bæve neden under Vandene og deres Beboere.

6 Liboso ya Nzambe, mboka ya bakufi ezali bolumbu, mpe libulu ya molili ezali polele. (Sheol h7585)

Dødsriget ligger blottet for ham, og Afgrunden har intet Skjul. (Sheol h7585)

7 Atandaka likolo na esika oyo ezali na eloko moko te, atelemisaka mabele na likolo ya eloko moko te,

Han udbreder Norden over det øde, han hænger Jorden paa intet.

8 akangaka mayi kati na mapata, kasi mapata epasukaka te;

Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.

9 azipaka kiti ya bokonzi na Ye, atandaka mapata na likolo na yango;

Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.

10 akataka mondelo na likolo ya mayi, na suka ya pole mpe na molili.

Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.

11 Makonzi ya Lola ezali kolenga mpe ezali kokamwa na pamela na Ye.

Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.

12 Na nguya na Ye, apasoli ebale monene; mpe na mayele na Ye, abuki-buki Rakabe na biteni.

Ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.

13 Na pema na Ye, Likolo ekomaka kitoko, loboko na Ye etobolaka nyoka oyo ekimaka.

Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.

14 Soki makambo wana ezali kaka ndambo moke ya misala na Ye mpe mongongo na Ye ya se oyo toyokaka, nani akoki kososola bakake ya nguya na Ye? »

Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden — hvo forstaar den!