Yobo 11

1 Tsofari, moto ya engumba ya Naama, azwaki maloba mpe alobaki:

Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

2 « Boni, maloba oyo nyonso ekoki solo kozanga eyano? Moto oyo azali koloba alonga na ye, kaka mpo ayebi koloba?

Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

3 Bato bavanda kaka nye likolo ya maloba na yo ya pamba oyo ozali kobimisa? Bapamela yo te soki ozali kosala maseki?

Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

4 Ozali koloba na Nzambe: ‹ Makambo oyo nazali koloba ezali ya solo; nazali sembo na miso na Yo. ›

Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

5 Oh, tala ndenge nini nazali na posa ete Nzambe aloba, ete afungola monoko na Ye mpo na kopamela yo,

Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

6 mpe asosolisa yo basekele ya bwanya, pamba te bwanya ya solo ezalaka na bilongi mibale. Yeba likambo oyo: Nzambe abosana masumu na yo ebele.

og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

7 Okoki penza kososola mabombami ya Nzambe? Okoki solo kososola bandelo ya Nkolo-Na-Nguya-Nyonso?

Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

8 Bandelo yango eleki Lola na likolo; yo penza okosala nini? Eleki mboka ya bakufi na bozindo; yo penza okoyeba nini? (Sheol h7585)

Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

9 Molayi ya bandelo yango eleki mokili na molayi, mpe eleki ebale monene na kopanzana.

Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

10 Soki akotisi yo na boloko mpe asangisi basambisi mpo na kokata likambo, nani akotelemela Ye?

Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

11 Solo, ayebaka bakosi mpe asosolaka mabe na pete.

Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

12 Ndenge mwana ya ane ya zamba ebotaka moto te, ndenge mpe kizengi akokoka te kokoma mayele.

Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

13 Nzokande, soki opesi Ye motema na yo mpe osemboli maboko na yo epai na Ye,

Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

14 soki olongoli lisumu oyo ezali na loboko na yo mpe opekisi mabe kovanda kati na ndako na yo,

dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

15 okotombola elongi na yo na soni te, okotelema ngwi mpe okobanga eloko te;

da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

16 pamba te okobosana pasi na yo, okokoma kokanisa yango kaka lokola mayi oyo esili kotiola.

Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

17 Bomoi na yo ekongenga lokola pole ya moyi oyo engengaka na midi, mpe butu na yo ekokoma lokola tongo.

Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

18 Okozala na kimia, pamba te elikya ezali, okotala zingazinga na yo mpe okozwa bopemi na yo na kimia,

Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

19 okolala pongi, mpe okomona moto moko te kobangisa yo lisusu, mpe bato ebele bakoya kosenga ngolu na yo.

Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

20 Kasi miso ya bato mabe ekokufa, mpe bakozanga ekimelo, bakotikala na elikya se moko: kufa. »

Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.