Psalmi 86
1 Dāvida lūgšana. Kungs, atgriez Savas ausis, paklausi mani, jo es esmu bēdīgs un nabags.
En Bøn af David. Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2 Pasargi manu dvēseli, jo es esmu bezvainīgs; palīdz, mans Dievs, Savam kalpam, kas uz Tevi paļaujas.
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler paa dig!
3 Esi man žēlīgs, ak Kungs! jo es saucu uz Tevi cauru dienu.
Vær mig naadig, Herre, du er min Gud; thi jeg raaber til dig Dagen igennem.
4 Iepriecini Sava kalpa dvēseli, jo mana dvēsele, Kungs, nesās uz Tevi.
Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
5 Jo Tu, Kungs, esi labs, un piedod labprāt no lielas žēlastības visiem, kas Tevi piesauc.
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig paa Naade mod alle, der paakalder dig.
6 Kungs, klausies uz manu lūgšanu un ņem vērā manas piesaukšanas balsi.
Lyt til min Bøn, o HERRE, laan Øre til min tryglende Røst!
7 Bēdu laikā es Tevi piesaucu, jo Tu mani paklausi.
Paa Nødens Dag paakalder jeg dig, thi du svarer mig.
8 Neviens starp tiem dieviem nav kā Tu, Kungs, un tā nav nekas kā Tavi darbi.
Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
9 Visas tautas, Kungs, ko Tu esi radījis, nāks un pielūgs Tavā priekšā, un godās Tavu vārdu.
Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
10 Jo Tu esi liels un dari brīnumus, Tu esi Dievs, Tu vien.
Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11 Māci man, Kungs, Tavu ceļu, es staigāšu iekš Tavas patiesības; valdi manu sirdi pie tā viena, Tavu vārdu bīties.
Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12 Kungs, mans Dievs, es Tevi slavēšu no visas sirds, un godāšu Tavu vārdu mūžīgi.
Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
13 Jo Tava žēlastība ir liela pār mani un Tu manu dvēseli esi atpestījis no tās dziļās elles. (Sheol h7585)
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. (Sheol h7585)
14 Ak Dievs, lepni ļaudis ceļas pret mani un varas darītāju bars meklē manu dvēseli un Tevi netur priekš savām acīm.
Frække har rejst sig imod mig, Gud, Voldsmænd i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
15 Bet Tu, Dievs Kungs, esi sirds žēlīgs un lēnprātīgs, pacietīgs un no lielas žēlastības un uzticības.
Men, Herre, du er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og rig paa Naade og Sandhed.
16 Atgriezies pie manis un esi man žēlīgs, dod Savu spēku Savam kalpam, un atpestī Savas kalpones dēlu.
Vend dig til mig og vær mig naadig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
17 Dari zīmi pie manis, ka man labi klājās, ka mani nīdētāji to redz un kaunas, ka Tu, Kungs, man palīdzi un mani iepriecini.
Und mig et Tegn paa din Godhed, at mine Fjender med Skamme maa se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
