Psalmi 83

1 Asafa dziesma. Ak Dievs, neciet klusu, neesi kā mēms un nekavējies, ak stiprais Dievs!

En Sang; en Psalme, af Asaf.

2 Jo redzi, Tavi ienaidnieki trako un Tavi nīdētāji paceļ galvu.

Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!

3 Tie ņēmās viltīgus padomus pret Taviem ļaudīm un sarunājās pret tiem, ko Tu glabā.

Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.

4 Tie saka tā: nāciet, izdeldēsim tos, ka tie vairs nav tauta, un ka Israēla vārds vairs netop pieminēts.

De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.

5 Jo no sirds tie kopā ir sarunājušies un derību pret Tevi derējuši,

De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.

6 Edoma un Ismaēliešu teltis, Moabs un Hagarieši,

Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:

7 Ģebals, Amons un Amaleks, Fīlisti ar Tirus iedzīvotājiem.

Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,

8 Arī Asurs stāv viņiem klāt un ir Lata bērniem par elkoni. (Sela)

Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.

9 Dari tiem kā Midijanam, kā Siseram, kā Jabinam pie Kisones upes.

Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)

10 Tie ir samaitāti Endorā un palikuši zemei par mēsliem.

Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,

11 Dari tos un viņu lielos kungus tā kā Orebu un Zebu, un visus viņu virsniekus kā Zebahu un Calmunu,

hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.

12 Kas sacīja: ņemsim to jauko Dieva zemi sev par mantu.

Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,

13 Mans Dievs, dari tos par viesuli, par pelavām vēja priekšā.

dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.

14 Tā kā uguns mežu sadedzina, un kā liesma kalnus iededzina;

Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.

15 Tāpat dzenies tiem pakaļ ar Savu vētru un iztrūcini tos ar Savām aukām.

Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,

16 Pildi viņu vaigus ar kaunu, ka tie, Kungs, meklē Tavu Vārdu.

saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!

17 Lai tie top kaunā un iztrūcinājās mūžīgi mūžam un kļūst apkaunoti un iet bojā.

Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!

18 Lai tie atzīst, ka Tu vien ar Savu Vārdu esi Tas Kungs, tas Visuaugstākais pār visu pasauli.

Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.