Psalmi 61

1 Dāvida dziesma. Dziedātāju vadonim, uz koklēm. Klausi, ak Dievs, manu saukšanu, ņem vērā manu lūgšanu.

(Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!

2 No zemes gala es Tevi piesaucu, kad mana sirds bēdājās; vadi Tu mani uz akmens kalnu, jo man tas par augstu.

Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

3 Jo Tu man esi patvērums, stiprs tornis pret maniem ienaidniekiem.

led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

4 Es palikšu Tavā dzīvoklī mūžīgi, es patveršos Tavu spārnu pavēnī. (Sela)

Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)

5 Jo Tu, Dievs, esi klausījis manas solīšanas, Tu devis mantību tiem, kas Tavu Vārdu bīstas.

Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

6 Tu vairosi ķēniņam dzīvības laiku; viņa gadi paliks līdz radu radiem.

Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

7 Viņš sēdēs mūžīgi Dieva priekšā; parādi viņam žēlastību un patiesību, kas viņu pasargā.

Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

8 Tad es dziedāšu Tavam Vārdam mūžīgi, lai es maksāju savus solījumus dienu no dienas.

Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.