Psalmi 44

1 Koraha bērnu pamācība. Dziedātāju vadonim. Dievs, ar savām ausīm mēs to esam dzirdējuši, mūsu tēvi to mums ir teikuši: vienu darbu Tu esi darījis viņu laikā sendienās.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

2 Ar savu roku pagānus Tu esi izdzinis, bet viņus Tu esi dēstījis; tautas Tu esi mocījis, bet viņus Tu esi izplatījis.

Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

3 Jo tie to zemi caur savu zobenu nav iemantojuši, un viņu elkonis tiem nav palīdzējis, bet Tava labā roka un Tavs elkonis un Tava vaiga gaišums, jo Tev bija labs prāts pie tiem.

Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

4 Tu tas esi, ak Dievs, mans ķēniņš; sūti Jēkabam pestīšanu.

Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

5 Ar Tevi mēs gribam sadauzīt savus ienaidniekus, Tavā vārdā gribam samīt, kas mums ceļas pretim.

Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

6 Jo es neceru uz savu stopu, un mans zobens man nevar palīdzēt.

Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

7 Bet Tu mūs izglābi no mūsu pretiniekiem, un Tu mūsu ienaidniekus lieci kaunā.

Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

8 Ar Dievu mēs lielāmies cauru dienu un pateicamies Tavam vārdam mūžīgi. (Sela)

Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

9 Bet nu Tu mūs atstūmi un lieci mūs kaunā un neizej ar mūsu karaspēku.

Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

10 Tu mūs dzeni atpakaļ priekš mūsu pretiniekiem, ka mūsu ienaidnieki mūs aplaupa.

Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

11 Tu mūs nodevi kā avis par barību, un mūs izkaisi starp pagāniem.

Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

12 Tu pārdevi Savus ļaudis pa velti, un nespriedi priekš viņiem nekādas maksas.

Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

13 Tu mūs cēli par apsmieklu mūsu kaimiņiem, par nievāšanu un apmēdīšanu tiem, kas ir ap mums.

Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

14 Tu mūs dari par sakāmu vārdu starp pagāniem, ka tautas par mums galvu krata.

Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

15 Cauru dienu mans negods man ir klāt, un kauns apklāj manu vaigu

Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

16 Mēdītāju un zaimotāju valodas pēc, ienaidnieku un atriebēju dēļ.

Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

17 Viss tas mums uzgājis, taču mēs Tevi neesam aizmirsuši, nedz viltīgi darījuši pret Tavu derību.

for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

18 Mūsu sirds nav atpakaļ griezusies, nedz mūsu soļi noklīduši no Taviem ceļiem,

Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

19 Ka Tu mūs tā satriec zvēru vidū, un mūs apklāj ar nāves ēnu.

Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

20 Ja mēs būtu aizmirsuši sava Dieva vārdu, un pacēluši savas rokas uz kādu svešu dievu,

saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

21 Vai Dievs to nevarētu samanīt? Jo Viņš zina sirds noslēpumus.

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

22 Bet Tevis pēc mēs topam nāvēti visaugošu dienu, un topam turēti līdzi kaujamām avīm.

skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

23 Uzmosties, Kungs, kāpēc Tu guli? Mosties, neatstum mūžīgi.

Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

24 Kāpēc Tu apslēpi Savu vaigu un aizmirsti mūsu bēdas un mokas?

Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

25 Jo mūsu dvēsele ir nospiesta pīšļos, mūsu vēders līp pie zemes.

Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

26 Celies mums par palīgu, un izglāb mūs Savas žēlastības dēļ.

Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!