Psalmi 34
1 Dāvida dziesma, kad viņš izlikās negudrs Abimeleka priekšā, kas viņu aizdzina, un viņš aizgāja. Es teikšu To Kungu allažiņ, Viņa teikšana būs manā mutē vienmēr.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 Mana dvēsele lielīsies ar To Kungu; pazemīgie to dzirdēs un priecāsies.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Teiciet augsti To Kungu līdz ar mani; mēs kopā augsti slavēsim Viņa vārdu.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 Es meklēju To Kungu, un Viņš man atbildēja, un izglāba mani no visām manām izbailēm.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Kas Viņu uzlūko un Viņam pieskrien(tuvojās priecīgi), to vaigs netaps kaunā.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 Kad šis bēdīgais sauca, tad Tas Kungs klausīja un to izpestīja no visām viņa bēdām.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 Tā Kunga eņģelis apmetās ap tiem, kas Viņu bīstas, un tos izglābj.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Baudāt un redzat, ka Tas Kungs ir labs; svētīgs tas vīrs, kas uz Viņu paļaujas.
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Bīstaties To Kungu, jūs Viņa svētie, jo kas Viņu bīstas, tiem netrūkst nenieka.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Jaunie lauvas cieš trūkumu un badu, bet kas To Kungu meklē, tiem netrūkst nekāda labuma.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Nāciet šurp, bērni, klausiet mani, es jums mācīšu Tā Kunga bijāšanu.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Kas tas vīrs, kam gribās dzīvot? Kam tīk redzēt labas dienas?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Pasargi savu mēli no ļauna un savas lūpas no viltīgas valodas;
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Atkāpies no ļauna un dari labu, meklē mieru un dzenies tam pakaļ.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 Tā Kunga acis lūko uz taisniem, un Viņa ausis uz viņu kliegšanu.
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 Tā Kunga vaigs ir pretī tiem, kas ļaunu dara, ka Tas viņu piemiņu izdeldē no zemes.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 Kad taisnie sauc, tad Tas Kungs klausa, un tos izglābj no visām viņu bēdām.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 Tas Kungs ir tuvu tiem, kam satriektas sirdis, un palīdz tiem, kam sagrauzts prāts.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Taisnam ir daudz bēdu, bet no visām tām Tas Kungs to izpestī.
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 Viņš pasargā visus viņa kaulus, ka neviens no tiem netiek salauzts.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 Blēdība nokaus bezdievīgo, un kas taisno ienīst, tie būs noziedzīgi.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 Tas Kungs izpestī Savu kalpu dvēseli, un visi, kas tic uz Viņu, nebūs noziedzīgi.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
