Psalmi 3
1 Dāvida dziesma, kad tas bēga no sava dēla Absaloma. Ak Kungs! cik daudz manu pretinieku! Daudz, kas ceļas pret mani
(En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
2 Daudz saka uz manu dvēseli: tai pestīšanas nav pie Dieva.(Sela.)
mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" (Sela)
3 Bet Tu, Kungs, esi par bruņām ap mani, mana godība un kas paceļ manu galvu.
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
4 Es piesaucu To Kungu ar savu balsi, un Viņš mani paklausa no Sava svētā kalna. (Sela)
Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
5 Es apgūlos un aizmigu, un atmodos, jo Tas Kungs mani uztur
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.
6 Es nebīstos no daudz tūkstošiem ļaužu, kas visapkārt pret mani stājās.
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
7 Celies, Kungs, glābi mani, mans Dievs, jo Tu visiem maniem ienaidniekiem siti vaigā, Tu bezdievīgiem salauzi zobus.
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
8 Pie Tā Kunga ir pestīšana! Tava svētība pār Taviem ļaudīm! (Sela)
Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)
