< Psalmi 3 >
1 Dāvida dziesma, kad tas bēga no sava dēla Absaloma. Ak Kungs! cik daudz manu pretinieku! Daudz, kas ceļas pret mani
En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom.
2 Daudz saka uz manu dvēseli: tai pestīšanas nav pie Dieva.(Sela.)
HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
3 Bet Tu, Kungs, esi par bruņām ap mani, mana godība un kas paceļ manu galvu.
mange, som siger om min Sjæl: »Der er ingen Frelse for ham hos Gud!« (Sela)
4 Es piesaucu To Kungu ar savu balsi, un Viņš mani paklausa no Sava svētā kalna. (Sela)
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
5 Es apgūlos un aizmigu, un atmodos, jo Tas Kungs mani uztur
Jeg raaber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 Es nebīstos no daudz tūkstošiem ļaužu, kas visapkārt pret mani stājās.
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vaagned, thi HERREN holder mig oppe.
7 Celies, Kungs, glābi mani, mans Dievs, jo Tu visiem maniem ienaidniekiem siti vaigā, Tu bezdievīgiem salauzi zobus.
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
8 Pie Tā Kunga ir pestīšana! Tava svētība pār Taviem ļaudīm! (Sela)
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du paa Kind, du brød de gudløses Tænder! Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)