Psalmi 3
1 Dāvida dziesma, kad tas bēga no sava dēla Absaloma. Ak Kungs! cik daudz manu pretinieku! Daudz, kas ceļas pret mani
En Psalme af David; der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
2 Daudz saka uz manu dvēseli: tai pestīšanas nav pie Dieva.(Sela.)
Herre! hvor ere mine Fjender mange! Mange staa op imod mig.
3 Bet Tu, Kungs, esi par bruņām ap mani, mana godība un kas paceļ manu galvu.
Mange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. (Sela)
4 Es piesaucu To Kungu ar savu balsi, un Viņš mani paklausa no Sava svētā kalna. (Sela)
Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der opløfter mit Hoved.
5 Es apgūlos un aizmigu, un atmodos, jo Tas Kungs mani uztur
Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 Es nebīstos no daudz tūkstošiem ļaužu, kas visapkārt pret mani stājās.
Jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
7 Celies, Kungs, glābi mani, mans Dievs, jo Tu visiem maniem ienaidniekiem siti vaigā, Tu bezdievīgiem salauzi zobus.
Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folk, som have lagt sig trindt omkring imod mig.
8 Pie Tā Kunga ir pestīšana! Tava svētība pār Taviem ļaudīm! (Sela)
Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du har slaget alle mine Fjender paa Kinden; du har sønderbrudt de ugudeliges Tænder. Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse være over dit Folk! (Sela)
