Psalmi 26

1 Dāvida dziesma. Kungs, spried man tiesu, jo es staigāju savā sirds skaidrībā un paļaujos uz To Kungu - es nešaubīšos.

Af David. Herre! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

2 Pārbaudi mani, Kungs, un izmeklē mani, izlūko manas īkstis un manu sirdi.

Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;

3 Jo Tava žēlastība ir priekš manām acīm, un es staigāju Tavā patiesībā.

thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed.

4 Es nesēžos pie neliešiem un netinos ar viltniekiem.

Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.

5 Es ienīstu ļaundarītāju draudzi, un nesēžu pie bezdievīgiem.

Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.

6 Es mazgāju savas rokas nenoziedzībā un esmu, Kungs, ap Tavu altāri,

Jeg tor mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre!

7 Lai ar teikšanas balsi daru zināmus un sludināju visus Tavus brīnumus.

for at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger.

8 Kungs, es mīlēju Tava nama mājokli un Tavas godības telts vietu.

Herre! jeg elsker dit Hus's Bolig og din Æres Tabernakels Sted.

9 Neaizrauj manu dvēseli līdz ar grēciniekiem nedz manu dzīvību līdz ar asins ļaudīm;

Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgerrige Folk,

10 Viņu rokās ir negantība, un viņu labā roka ir pilna dāvanu.

i hvis Hænder der er Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk.

11 Bet es staigāju savā sirds skaidrībā; atpestī mani un apžēlojies par mani.

Men jeg vil vandre i min Uskyldighed; forløs mig og vær mig naadig!

12 Mana kāja stāv uz līdzena ceļa, draudzes sapulcēs es teikšu To Kungu.

Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.