Psalmi 120

1 Svētku dziesma. Es piesaucu To Kungu savās bēdās, un Viņš mani paklausa.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 Kungs, izglāb manu dvēseli no melkuļu lūpām un viltnieku mēlēm.

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Ko viltīgā mēle Tev dos, jeb ko viņa Tev pieliks?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Tā ir kā varoņa asas bultas, kā degošas paegļu ogles.

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Ak vai, man, ka esmu svešinieks iekš Mešeha, un ka man jādzīvo Kedara dzīvokļos.

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Par ilgu manai dvēselei dzīvot pie tiem, kas mieru ienīst.

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Es turu mieru, bet tikko es runāju, tad tie ceļ ķildu.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.