Salamana Pamācības 25

1 Šie arīdzan ir Salamana sakāmie vārdi, ko Hizkijas, Jūda ķēniņa, vīri ir sakrājuši.

Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.

2 Dieva gods ir, kādu lietu apslēpt, bet ķēniņu gods ir, kādu lietu izdibināt.

Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.

3 Debess ir augsta, un zeme dziļa, un ķēniņu sirds neizdibinājama.

Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.

4 Atšķir sārņus no sudraba, tad tiek kausētājam trauks;

Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;

5 Atšķir bezdievīgo nost no ķēniņa, tad viņa goda krēsls ar taisnību top stiprināts.

man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.

6 Nelielies ķēniņa priekšā un nestājies lielu kungu vietā.

Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!

7 Jo tas ir labāki, ka tev saka: „Virzies augšup!“nekā ka tevi pazemo vareno priekšā, ko tavas acis redz.

Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.

8 Nepārsteidzies strīdēties; jo citādi, ko tu galā darīsi, kad tavs tuvākais tevi gānījis.

Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.

9 Izšķir pats savas ķildas ar savu tuvāko un neatklāj cita noslēpumu,

Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,

10 Ka tevi nerāj, kas to dzird, un tavam kaunam nav gala.

paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.

11 Vārds īstenā laikā runāts ir zelta āboli sudraba traukos.

Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.

12 Gudrs pamācītājs paklausīgām ausīm ir zelta gredzens un zelta ķēdes.

Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.

13 Kā sniega dzestrums pļaujamā laikā, tāds ir uzticams kalps tam, kas to sūta; jo tas atspirdzina sava kunga dvēseli.

Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.

14 Kas ar dāvanām lielās melodams, ir kā mākoņi un vējš bez lietus.

Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.

15 Ar lēnu garu pierunā valdnieku un ar mīkstu mēli lauž kaulus.

Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.

16 Medu atradis, ēd savu tiesu, ka tu pārēdies to neizvem.

Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.

17 Reti vien cel savu kāju tuvākā namā, ka viņš tevis neapnīkst un tevis neienīst.

Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.

18 Kas pret savu tuvāko dod nepatiesu liecību, ir kā veseris un zobens un asa bulta.

Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.

19 Uz neuzticamu paļauties bēdu dienā ir izlūzis zobs un kliba kāja.

Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.

20 Kas noskumušai sirdij dziesmas dzied, ir kā kad drēbes novelk ziemas laikā un kā etiķis uz sāls.

Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.

21 Kad tavs ienaidnieks izsalcis, ēdini viņu ar maizi, un kad izslāpis, dzirdini viņu ar ūdeni;

Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

22 Jo tā tu sakrāsi kvēlošas ogles uz viņa galvas, un Tas Kungs tev to atmaksās.

thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.

23 Ziemelis dzemdē lietu, un glūnētāja mēle skābu ģīmi.

Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.

24 Nama augšā kaktiņā dzīvot ir labāki, nekā namā kopā ar rējēju sievu.

Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.

25 Laba ziņa no tālas zemes ir dzestrs ūdens izslāpušai dvēselei.

Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.

26 Taisnais, kas bezdievīga priekšā lokās, ir sajukusi aka un sajaukts avots.

Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.

27 Daudz medus ēst nav labi, un savu paša godu meklēt nav gods.

At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.

28 Kas prātu nemāk valdīt, ir izlauzta pilsēta bez mūriem.

Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.