Salamana Pamācības 23
1 Kad tu sēdies, maizi ēst ar valdnieku, tad ņem labi vērā, kas tavā priekšā.
Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
2 Tu nazi lieci pie savas rīkles, ja esi negausis cilvēks.
og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
3 Neiegribies viņa gardumu; jo tā ir viltus maize.
Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
4 Nedzenies bagāts tapt, atmet tādu savu padomu.
Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
5 Vai tu savām acīm ļausi laisties, kur nav nekā? Jo tas tiešām ņemsies spārnus, kā ērglis, kas pret debesi skrien.
Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
6 Neēd tā maizi, kam skaudīga acs, un nekāro viņa gardumus;
Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
7 Jo kādas viņa sirds domas, tāds viņš ir. „Ēd un dzer!“tā viņš tev saka, bet viņa sirds nav ar tevi.
Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Tavi kumosi, ko tu ieēdis, tev būs jāaizvemj, un tavi mīlīgie vārdi būs bijuši veltīgi.
Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
9 Nerunā priekš ģeķa ausīm; jo viņš tik nievās tavus prātīgos vārdus.
Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
10 Neatcel vecās robežas un nenāc uz bāreņu tīrumiem;
Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
11 Jo viņu atriebējs ir varens; tas iztiesās viņu tiesu pret tevi.
Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
12 Loki savu sirdi pie pamācīšanas un savas ausis pie prātīgas valodas.
Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
13 Neatrauj bērnam pārmācību; ja tu viņu ar rīkstēm šaustīsi, tad tādēļ jau nemirs.
Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 Mans dēls, ja tava sirds gudra, tad mana sirds priecāsies, tiešām tā priecāsies;
Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
16 Un manas īkstis no prieka lēks, ja tavas lūpas runās skaidrību.
og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
17 Lai tava sirds nedeg uz grēciniekiem; bet turies vienmēr Tā Kunga bijāšanā.
Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
18 Jo tiešām nāks pastara diena, un tava gaidīšana nebūs veltīga.
Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
19 Klausies tu, mans bērns, un esi gudrs un turi savu sirdi taisnā ceļā.
Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
20 Neesi ar vīna dzērājiem, kas rijot savu pašu miesu rij;
Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
21 Jo dzērājs un rijējs panīks, un paģiras vilks skrandas mugurā.
Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
22 Klausi savam tēvam, kas tevi dzemdinājis, un nenicini savu māti, kad tā būs veca.
Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
23 Pērc patiesību, un nepārdod gudrību, pamācīšanu un atzīšanu.
Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
24 Ar lielu prieku priecāsies taisnā tēvs, un kas gudru dzemdina, tas līksmosies par viņu.
Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
25 Lai tavs tēvs un tava māte priecājās, un lai līksmojās, kas tevi dzemdējusi.
Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
26 Dod man savu sirdi, mans dēls, un lai mans ceļš tavām acīm labi patīk.
Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
27 Jo mauka ir dziļa bedre, un sveša sieva šaura aka.
Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
28 Tiešām tā glūn kā laupītājs, un vairo atkāpējus pasaulē.
Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
29 Kam gaudas? Kam vaidi? Kam bāršanās? Kam žēlabas? Kam skrambas par velti? Kam neskaidras acis?
Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
30 Tiem, kas pie vīna kavējās, tiem, kas nāk salda dzēriena meklēt.
De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
31 Neskaties pēc vīna, ka viņš tāds sarkans, ka biķerī tas zvīļo, ka tik vēlīgi nostaigā lejā.
Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
32 Pēc viņš dzeļ kā čūska un dur kā odze.
Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
33 Tavas acis skatās pēc svešām sievām, un tava sirds runā netiklību,
dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
34 Un tu esi, kā kas jūras vidū guļ, un kā kas masta virsgalā guļ.
og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
35 „Mani sit, bet man nesāp; mani grūsta, bet es nejūtu. Kad jel uzmodīšos? Tad sākšu atkal no gala!“
„De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
