Salamana Pamācības 17

1 Sauss kumoss ar mieru ir labāks, nekā pilns nams ar kaujamiem, kur ķildas.

Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.

2 Gudrs kalps valdīs pār netiklu dēlu un dalīs mantojumu starp brāļiem.

En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.

3 Kausējamais katls sudrabu, un ceplis zeltu, bet Tas Kungs pārbauda sirdis.

Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.

4 Netiklis klausās uz blēņu valodām, melkulis griež ausi uz neliešu mēlēm.

Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.

5 Kas nabagu apsmej, tas nievā viņa Radītāju, un kas par viņa bēdām priecājās, nepaliks nesodīts.

Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.

6 Sirmgalvju kronis ir bērnu bērni, un bērnu goda rota ir viņu tēvi.

Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.

7 Ģeķiem nepieder augsti vārdi, nedz lielam kungam melot.

Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.

8 Kam ir ko dot, tam tas ir kā dārgs akmens; kur tik tas griežas, tur labi izdodas.

Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.

9 Kas grēku apklāj, tas iekopj draudzību; bet kas vainu no jauna aizņem, sarīdina radus.

Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.

10 Aprāšana vairāk satriec prātīgo, nekā simts sitienu ģeķi.

Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.

11 Dumpinieks meklē tik ļaunu vien, bet bargs vēstnesis pret viņu taps sūtīts.

Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.

12 Labāki lāču māti sastapt, kurai bērni paņemti, nekā ģeķi viņa ģeķībā.

Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.

13 Kas labu ar ļaunu atmaksā, no tā nama ļaunums neatstāsies.

Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.

14 Ķildu sākt ir kā ūdens dambi izplēst; pirms sāk jaukties, atstājies.

Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.

15 Kas bezdievīgu taisno un taisnu pazudina, tie abi Tam Kungam ir negantība.

Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.

16 Ko palīdz ģeķim maksa rokā, gudrību pirkt, kad jēgas nav.

Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?

17 Draugs mīļo ikkatrā laikā, bet brālis piedzen bēdu dienā.

En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.

18 Tas ir negudrs, kas roku dod galvodams priekš sava tuvākā.

Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.

19 Kas ķildu mīļo, tas mīļo grēku; un kas savas durvis taisa augstas, tas meklē nelaimi.

Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.

20 Kam nelieša sirds, tas laba neatradīs; un kam netikla mēle, tas iekritīs nelaimē.

Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

21 Kas ģeķi dzemdina, tam tas būs par skumjām, un ģeķa tēvs nevar priecāties.

Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.

22 Priecīga sirds dziedina vainas, bet sagrauzts gars izkaltē kaulus.

Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.

23 Bezdievīgais ņem slepeni dāvanas, locīt taisnības ceļu.

Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.

24 Prātīga cilvēka vaigā ir gudrība, bet ģeķa acis laistās līdz pasaules galiem.

For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.

25 Ģeķīgs dēls savam tēvam par sirdēstiem, un rūgtums tai, kas viņu dzemdējusi.

En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.

26 Jau nav labi, taisno sodīt, ne vēl goda vīru sist taisnības dēļ.

Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.

27 Kas savu muti valda, tam ir samaņa, un kam lēns gars, tas ir prāta vīrs.

Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.

28 Pat ģeķi, kad tik klusu cieš, notur par gudru, un par prāta vīru, kamēr savu muti tur.

Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.